Voldsom kriminalitet

TV 2 Fyn erfarede sidste år, at de otte familier i alt udgør 48 personer.  

Seks af familierne har ikke vestlig baggrund, mens en enkelt har blandet baggrund, og den sidste er af etnisk dansk ophav. 

Ud over skyderier, pengeafpresning, knivstikkeri og indsmugling og salg af hård narkotika er der, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, også tale om familier, hvor nogle medlemmer enten er eller har været direkte involveret i voldelige overfald, bedrageri, ulovlig våbenbesiddelse, tyveri, hæleri og æresrelaterede forbrydelser.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i flere tilfælde også tale om familier, hvor sønner og døtre indgår ægteskaber på tværs af familierne for at sikre ro og stabilitet i bandemiljøet. Ægteskaberne sikrer desuden de involverede familier adgang til hinandens narkomarkeder og geografiske territorier i byen. 

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger lever familierne officielt af offentlige ydelser. Mændene er typisk på kontanthjælp, mens kvinderne ofte er på førtidspension eller ansøgere til førtidspension. Enkelte er helt uden for systemet og er hverken i beskæftigelse eller modtager offentlig forsørgelse. 

Peter Rahbæk Juel har ikke uddybet, hvordan Odense Kommune konkret vil komme den familiedrevne kriminalitet til livs.

- Jeg har ikke gjort mig de store tanker om det, jeg købte min Tesla før al den her virak, siger Allan Corfitsen, da TV 2 Fyn møder ham ved en ladestander uden for Odense.

Han fortæller, at den seneste tids udvikling, hvor Elon Musk har været i vælten som tro støtte for den amerikanske præsident, ikke har fået ham til at skifte holdning til bilen.

- Jeg går op i hvad den kan, hvor langt den kan køre og hvordan den er. Jeg er rigtig glad for den.

TV 2 Fyn møder også Nanna Overgaard, der holder og oplader sin Tesla ved Rosengårdscentret tirsdag eftermiddag.

- Det er ikke helt lige så cool som i starten. Der er lidt et budskab, som man nu kører rundt i, som jeg ikke helt vil associeres med. Men det er lidt ambivalent, siger hun, da hun bliver spurgt om hun har ændret holdning til sin bil på det seneste.

Hun skammer sig dog ikke over sin bil.

- Jeg skammer mig ikke, jeg bruger ikke Teslas værksteder og prøver lidt at komme uden om selskabet på den måde.

Færre søgninger

Ikke desto mindre kører debatten flere steder - bør man skamme sig over sin Tesla? Der bliver solgt klistermærker med blandt andet skriften “Elon Sucks”, som Tesla-ejere så kan sætte på deres bil. Et klistermærke som den kendte tegner Anders Morgenthaler har solgt fra sin hjemmeside.

Andre har sågar givet udtryk for at ville sælge deres Tesla, fordi de ikke vil støtte Elon Musk.

Ifølge tal som TV 2 Fyn har fået brugtbils-hjemmesiden Bilbasen.dk til at trække, er Tesla’er stadig populære. Dog i mindre grad end tidligere, hvad angår søgninger på bilerne.

Tabellen fortæller ikke, hvorfor der bliver søgt mindre på Tesla end tidligere. Samtidig viser tallene fra Bilbasen.dk, at der er også er færre Tesla’er til salg end tidligere.

- Det er i høj grad fordi priserne i 2023 blev sænket så meget, at de fik et helt vildt salg. I 2024 og 2025 er der dog kommet så mange alternativer, at folk begynder at vælge andre mærker, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom og chefkonsulent hos FDM.

Han peger dog også på, det, han kalder Elon Musk-effekten, som en faktor.

- Vi hører det i vores rådgivning, hvor folk vil have råd og vejledning til hvilken elbil, der passer til dem - bare der ikke peges på en Tesla, lyder det fra Ilyas Dogru, der understreger, at FDM rådgiver neutralt ud fra folks behov og ønsker.

Tilbage hos Allan Corfitsen er der ingen Tesla-skam eller Elon Musk-effekt.

-  Det har ikke fået mig til at ændre holdning til bilen. Jeg skammer mig ikke. Jeg giver det ikke nogen synderlige tanker, siger han.

Nanna Overgaard er heller ikke færdig med Tesla, når hendes nuværende en dag skal pensioneres.

- Skulle jeg købe en ny, ny bil ville jeg ikke vælge Tesla og støtte firmaet direkte. Så ville jeg købe brugt, ligesom jeg har gjort med den, jeg har nu, siger hun.

Elon Musk-effekt eller ej, så var Tesla Model Y den bedst sælgende bil i Danmark 2024 med langt ned til Skoda Enyaq på andenpladsen.

Politiet har ledt efter gerningsmændene

Det har ikke været lige til at få anholdt de formodede gerningsmænd.

Fyns Politi har samarbejdet med en række specielenheder og Syd- og Sønderjyllands Politi, og der er foretaget ransagning af en række adresser i Odense og Esbjerg.

- Det er gerningsmænd, vi har ledt efter, og som vi nu har fundet, siger specialanklager Daniel Dokkedahl til TV 2 Fyn.

I pressemeddelelsen sætter politiet også ord på, hvordan situationen blev afværget.

- Det lykkedes ikke for de fire unge mænd at komme ind i opgangen, og i stedet blev sprængstoffet klargjort til sprængning ved montering af et kanonslag ude foran opgangen. Sprængning mislykkedes dog, idet de tiltalte blev opdaget og forstyrret af en politibil, der ankom til adressen, hvorfor de forlod stedet.

 De to anholdte personer i alderen 19 år og 22 år fremstilles i grundlovsforhør onsdag den 29. januar 2025.

I sagen mod HA-rockerborgen på Petersmindevej har kommunens fremgangsmåde inspireret andre kommuner.

Odense Kommune brugte en paragraf i lovgivningen, der forbyder, at ejendomme bruges som samlingssteder for særlige grupper. HA klagede over kommunens forbud, men Odense Kommune fik i juni sidste år medhold i Planklagenævnet.

I krig mod kriminaliteten

Med kommunens fremgangsmåde er der ikke længere rockerborge eller bandeklubhuse i Odense Kommune.

Skubber man ikke bare problemet over i nogle andre fynske kommuner?

- Der er også blevet lukket ned for dem i Nyborg, og på den måde er det jo en national kamp mod den organiserede kriminalitet, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:

- Det er jo ikke sådan, at fordi vi lukker klubhuset her, at så springer HA-rockere ud på arbejdsmarkedet i morgen som lovlydige skatteborgere, det bilder jeg mig ikke ind. Men det her er et slag, der er vundet, i kampen mod den organiserede kriminalitet.

Også penge til anden- og tredjepladsen

Philip Rask Lage-Hansens forskning vil undersøge, hvorfor nogle gigtpatienter udvikler kroniske smerter som følge af en gigtdiagnose. 

Og ved at følge op mod 1000 gigtpatienters sygdomsforløb vil han forsøge at finde en metode til at forebygge de kroniske smerter.

Hos Region Syddanmark var koncerndirektør, Kurt Espersen, også begejstret for at overrække en ny håbefuld forsker den store pris.

- Det er stort at få lov at overrække en million kroner til en yngre forsker. Det betyder, at vi i Region Syddanmark kan stimulere et område, som måske ikke er det område, hvor de fleste penge går hen, når vi snakker forskning, siger Kurt Espersen.

Og hos Pia Pedersen - der i projektet 'Kan kroniske smerter forhindres?' stod frem og fortalte om sin hverdag - betyder sejren også alverden.

- Jeg er virkelig glad – og så kan det være, at Folketinget får øjnene op og giver nogle flere penge til området, siger Pia Pedersen.

På andenpladsen ender projektet 'Nærsynethed blandt danske skolebørn' på Sygehus Lillebælt i Vejle, der modtager 600.000 kroner. 

Og tredjepladsen, hvor hele 400.000 kroner medfølger, går til projektet 'Nye tilgange til at forebygge og yde støtte i forløbene for selvskadende patienter i akutmodtagelsen' på Psykiatrisygehuset.