Løbet har start i Middelfart og ruten går fra Middelfart over den gamle Lillebæltsbro til Erritsø og tilbage til mål i Havnegade i Middelfart.
Det betyder, at dele af Middelfart bymidte og den gamle Lillebæltsbro er spærret af i tidsrummet fra kl. 13 til 17 lørdag.
Selve løbet starter kl. 14.
Der er 11.000 deltagere i løbet, og de får flot vejr, som dog også kan blive en ulempe.
Temperaturer på op til 22 grader kan nemlig snyde løbere, som risikerer dehydrering.
Løbsledelsen har stiller 40.000 liter vand til rådighed svarende til fire liter pr. løber.
- Men vi kan jo ikke tvinge folk til at drikke det, siger Jan Bilgrav fra klubben Lillebælt i løb, som står bag arrangementet.