De to mænd blev søndag morgen stoppet rutinemæssigt af en patrulje fra Fyns Politi på den fynske motorvej, da betjentene ikke kunne se deres bils nummerplade for tre cykler.
De tre cykler viste sig at have en samlet værdi af omkring 100.000 kroner.
I bilen havde de desuden en fladskærm, et videokamera og diesel, som de ikke kunne gøre rede for.
Senere fandt politiet ud af, at genstandene kommer fra et indbrud i Ringsted.
De to mænd vil nu blive overført til Vestsjællands Politi, som gerne vil undersøge, om de har mere på samvittigheden end det ene indbrud.