Mand med kniv skræmt væk af hunde

En 60-årig mand fik lørdag aften en ubehagelig overraskelse, da han gik tur på Kertemindestien i Agedrup.

Pludselig sprang en ung mand frem og viftede med en kniv. Han ville røve den 60-årige. Hvad den 16-årige røver ikke havde opdaget var, at den 60-årige mand havde to hunde med, som kom den ældre mand til undsætning.

- Den unge mand mister modet og opgiver røveriet, da han opdager, at den 60-årige har sine hunde med, fortæller Erik Halkjær, vagtchef ved Fyns Politi.

Ved hjælp af et godt signalement kunne politiet kort tid efter episoden finde gerningsmanden.

Den 16-årige dreng, som er fra Seden, er nu sigtet for forsøg på røveri.

Oversigt

    Oversigt