En 52-årig mand var på vej hjem fra julefrokost, da en bilist ramte ham med omkring 50 kilometer i timen på Lindøalléen i Munkebo.
- Det har været mørkt, og så har manden dinglet rundt på grund af alkohol, siger vagtchefen hos Fyns Politi, Per Sterobo.
Den berusede mand er ikke i livsfare, men er kommet kraftig til skade med kæbebrud, bækkenbrud og andre knoglebrud.
Bilisten som påkørte den 52-årige er en lokal mand på 55 år. Han ringede selv til politiet efter uheldet, og var ikke påvirket af alkohol.