Det er folkeskolen.dk, der har kortlagt antallet af elever i specialskoler i alle landets kommuner.
På landsplan går 94 ud af 100 elever i såkaldt normalskole. På Fyn ligger alle kommuner - bortset fra Odense og Ærø - over gennemsnittet.
Andelen af elever på specialskoler i de fynske kommuner ser således ud:
- Faaborg-Midtfyn 8.6
- Nyborg 8.3
- svendborg 7,8
- Langeland 7,6
- Middelfart 7,2
- Nordfyn 7,2
- Assens 7,1
- Kerteminde 6,7
- Odense 4,7
- Ærø 1,5
Umiddelbart er der ingen forklaring på hvorfor tallene på Fyn ligger højere end i mange andre dele af landet.
Men i Faaborg-Midtfyn Kommune er de forundrede over at ligge som nummer et på Fyn.
- Jeg kender ikke tallene, og det undrer mig, at vi ligger højest på Fyn. Vi arbejder meget med inklusion af eleverne, siger formanden for Børn- og Undervisningsudvalget i Faaborg-Midtfyn Jakob HOlm(SF).
I følge interne tal fra Faaborg-Midtfyn Kommune er det kun 4,3 procent af børnene, der går på spcialskole. Undervisningssekretariatet i kommunen mener, at fejlen opstår, fordi der er mange pædagogiske opholdsteder i kommunen, hvor eleverne har adresse i Faaborg-Midtfyn.
Tallene er fra 2011, og dækker over den andel af eleverne, der ikke går i normalskole.
Klik og se andelen af elever i specialklasser