For siden TV 2/FYN i mandags kunne fortælle om det store arbejdspres på psykiatrisk afdeling, P601, har vi fået mange henvendelser og talt med ansatte, pårørende og patienter, der bekræfter, at der er store problemer på de psykiatriske afdelinger. Problemer der skyldes, at de ansatte har alt for travlt.
Vores historie fra i mandags kommer efter, at vi fik aktindsigt i et udkast til en afgørelse fra Arbejdstilsynet, som er lavet på baggrund af flere besøg på afdelingen, P601. Heri står der blandt andet at arbejdspresset er så stort, at det udsætter medarbejderne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.
Den historie kommer i kølvandet på den voldsomme hændelse på en anden af de hårdt pressede afdelinger i Odense, P302, hvor en patient for nylig stak tre ansatte ned.
Tirsdag kunne vi så fortælle, at historien fra P601 har gjort indtryk på flere medlemmer af Region Syddanmarks psykiatriudvalg. De fortæller, at de nu kræver en undersøgelse af arbejdsforholdene på alle regionens psykiatriske afdelinger - typisk kaldet "P".
Er du ansat, patient eller pårørende og kender til forholdene på de psykiatriske afdelinger, vil vi meget gerne høre fra dig!
Kontakt TV 2/FYN på telefon 63 15 60 00 eller på redaktionen@tv2fyn.
Læs her beretninger fra en lille del af de mange, vi har talt med:
- Arbejdspresset skaber konflikter
En kvinde, der er ansat på en psykiatrisk afdeling, fortæller, at arbejdspresset på hendes afdeling er så stort, at der ikke længere er samme tid til at lave aktiviteter med patienterne.
Og det skaber konflikter med patienterne, fortæller hun.
Hun fortæller også, at hun ikke forstår, at nogle politikere er overraskede over, at der er så store problemer.
- Vi har råbt op om det i årevis, siger hun.
- Jeg føler mig lille i kampen
Personalet render rundt i cirkler og kommer ikke videre, fordi de ikke har tid til det arbejde, de godt ved, der er behov for.
Sådan fortæller en pige, der netop nu er indlagt på en psykiatrisk afdeling, og som med egne ord "står midt i det hele".
- Jeg kan se at alle gør deres bedste, men som tingene er nu, kan det bare ikke gå, og jeg håber inderligt, at tingene kan ændres, selvom jeg føler mig lille i kampen, fortæller hun til TV 2/FYN.
Hun er enig i, at der mangler ressourcer.
- Set fra os patienters synspunkt prøver personalet at holde os oven vande, fordi tiden er for kort til at lære os at svømme selv. Hvilket i sidste ende ville spare en masse tid, fortæller hun.
- Det belaster især de pæne piger
En kvinde, der lider af en spiseforstyrrelse, ringede og fortalte, at når der er pres på den psykiatriske afdeling, opfanger patienterne, at personalet ikke har så god tid til behandling.
Og når man lider af spiseforstyrrelse, er man også tit en "pæn pige", der så ikke vil belaste de ansatte yderligere og derfor holder sine egne problemer tilbage.
På den måde er arbejdspresset ekstra hårdt for de spiseforstyrrede patienter.
- Sådan er virkeligheden, desværre
En pårørende til en skizofren fortæller, at det ikke kommer bag på ham, at der er et alt for stort arbejdspres på de psykiatriske afdelinger.
I 15 år har hans hustru været skizofren, og han har derfor et indgående kendskab til systemet.
- Det er også den virkelighed, jeg har oplevet, i de år jeg har været pårørende til en psykisk syg, forklarer han om arbejdspresset.
Han siger, at de ansatte nogle gange har fortalt, at de gerne ville kunne gøre tingene anderledes, men der er ikke ressourcer til det.
- Det er på høje tid, at der sker noget, forklarer han.
- Jeg blev flyttet 16 gange på syv uger
En kvinde, der er uddannet sygeplejerske, men som har en svær depression, har fortalt os, hun er blevet flyttet 16 gange på syv uger på grund af overbelægning på de psykiatriske afdelinger.
Hun har altså været en kastebold mellem afdelingerne og er endt dér, hvor der plads.
- Man blir som patient stresset og ked af det. Og man er indlagt længere end nødvendigt, siger hun.
Hun har oplevet, at nogen patienter må ligge på gangen, fordi der ikke er plads på stuerne.
Selvmordstruet må køre hjem
I 2005 blev en kvinde indlagt med en depression og med angst, og hun har fået diagnosen borderline.
Hun fortæller, at hun har en åben indlæggelse, der gør, at hun altid kan henvende sig til psykiatrisk afdeling. Og det har hun haft brug i mange tilfælde, når hun for eksempel har følt sig selvmordstruet.
- Så ringer jeg og siger: "Nu brænder det på, nu kokser det hele i hovedet, så jeg kommer nu".
Hun har brug for støtte og omsorg, men hun oplever, at hun nogle gange faktisk har fået det værre af at komme på afdelingen. Simpelthen fordi der er for meget larm og støj, eller fordi hun har skulle ligge på gangen, og så er hun kørt hjem igen.
- Fordi jeg ikke har kunne rumme det. Og det har været med bævrende hjerte, fordi jeg ikke har vidst, om jeg kunne klare det, siger hun.