Mangler du en påhængsmotor?

En 30-årig mand fra Middelfart blev tirsdag formiddag anholdt. Han havde fem påhængsmotorer liggende i sin bil, som han ikke helt kunne forklare.

Ifølge Fyns Politi blev manden stoppet i Middelfart i sin Mitsubishi Lancer, og bag i bilen lå fem påhængsmotorer.

- Dem kunne han ikke helt redegøre for, så han bliver anholdt og sidder nu til afhøring i Middelfart, fortæller vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi.

Så mangler du en påhængsmotor, så er der måske en chance for, at den nu ligger til opbevaring hos Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt