Op til VM i Sydafrika afviste Morten Olsen flere gange at unge Eriksen fra Middelfart skulle med, skriver Ekstra Bladet.
- VM er ikke en talentturnering, sagde landstræneren.
Da stortalentet alligevel blev udtaget, var det helt sikkert ikke en mulighed, at han kunne komme med i startopstillingen.
Men det er der, i følge Ekstra Bladet, lagt op til, hvis Jon Dahl Thomasson stadig er skadet, lørdag, til kampen mod Cameroun.
Christian Eriksen har ganske enkelt gjort sig meget positivt bemærket.
- Jeg er imponeret. Han er mere end et talent, og han kan noget ekstraordinært med bolden, siger Morten Olsen til bladet.