Det er en typisk form for murerhumor, men det er sjældent at murere fra fortiden har tegnet så mange ansigter, og det har fået Nationalmuseet til at vise deres interesse.
- Nå de var færdige, har de lige tømt murerspanden ud på væggen og tegnet de kunstværdige ansigter, siger Thomas Bertelsen, redaktør på Danmarks Kirker, Nationalmuseet.
Kan det sammenlignes med noget af det satire, som bliver lavet i dag?
- I aller højeste grad. Det er folkelig satire og kommentarer til deres egen hverdag, siger Thomas Bertelsen.
Den slags humor lever den dag i dag i bedste velgående. Nutidens murere tegner også i mørtlen.
- Hvis vi f.eks. lægger et gulv, så kan vi sagtens finde på at tegne i mørtlen og lige lave en markering af, at vi har været der, siger Ronni Mørk, som er murer i nutiden.
Thomas Bertelsen beskriver det som god humor og et tegn på, at murerne har haft det sjovt for længe siden. Det tilslutter nutidens murere sig.
- Det er god murerhumor og godt humør hele dagen, når vi kan tage lidt gas på hinanden, slutter Ronni Mørk.