Musikfestival for børn

Ærø er ved at gøre klar til afholdelse af Danmarks vistnok første musikfestival for børn og deres familier.

Blomberg Børnemusikfestival på Ærø byder både på optræden af øvede musikere med genrer fra afrikansk, rap, jazz og rock til harmonika, men også en scene, der kun er for børn og en workshop med sang, musik og dans.

- Det er efter min viden den første festival for børn og deres familier, der foregår på børnenes præmisser, siger initiativtageren, Buholo Johansen.

Deltagerne kan overnatte i telt på festivalpladsen ved vandrerhjemmet, Villa Blomberg i Ærøskøbing.

Blomberg Børnemusikfestival står på d. 4. og 5. juli.

Mere om Blomberg Børnemusikfestival

Oversigt

    Oversigt