Næsby drømmer om FCK eller Brøndby

Eneste fynske hold tilbage i pokalturneringen, Næsby, håber at trække FC København eller Brøndby i næste runde.

Herlev og Næsby er de eneste klubber fra 2. division, som stadig lever i pokalturneringen.

Næsby overraskede ved tirsdag at slå Næstved ud, og nu er ambitionerne klare:

- Jeg vil helst trække FCK eller Brøndby. Og det skal helst være i Parken eller Brøndby for at få den oplevelse med, og sådan tror jeg de fleste i truppen har det. Jeg ved ikke, om man overhovedet kan afvikle sådan en kamp i Næsby, så måske kan vi spille hos dem, siger Næsbys Benjamin Feldballe til bold.dk.

Næstbedste løsning

Benjamin Feldballe kan dog også leve med, at Næsby trækker et af de fem hold fra 1. division, som stadig er med.

- Dem har vi en chance for at slå. Så må vi tage FCK eller Brøndby i runden efter, siger Feldballe.

Lodtrækningen til næste runde finder sted fredag.

Oversigt

    Oversigt