Nøglehuller til OUH

Patienthotellets køkken, cafeteriaet i forhallen og personalekantinen på OUH har alle fået nøglehulscertificering.

Nøglehulscertificering betyder, at de tre køkkener hver dag serverer mindst en ret, der er nøglehulsmærket for lavt indhold af salt, fedt og sukker og højt indhold af fibre og fuldkorn.

To kokke har været på kursus i at beregne menuer efter nøglehulmærkets regler og alle køkkenansatte har været igennem en online test.

Efter et halvt års forarbejder har de tre køkkener nu fået Fødevarestyrelsens godkendelse.

Ordningen gælder kun for mad, der kan købes.

Maden til patienterne er ikke omfattet, da de fleste patienter har brug for ekstra næring og fedt, fordi de er småtspisende.

Oversigt

    Oversigt