- Vi har igennem nogen tid konstateret, at kriminaliteten er steget omkring Bøgetorvet, og vi har vurderet, at der skulle en ekstra indsats til i den anledening. Det betyder, at vi har nedsat nogle ekstra patruljer, opnormeret vores indsats og været i god dialog med beboerne i området, siger Thomas Anderskov, leder, organiseret kriminalitet, Fyns Politi.
Så sent som i går, torsdag, var politet kraftigt til stede, med over tyve betjente i området. Vores mand på stedet så flere personer og en bil blive visiteret og gennemsøgt.
- Vi er massivt tilstede. Det er vi ved at opsøge de elementer, der går på Bøgetorvet. Det kan både være det vi kalder de gode borgere, og det kan også være dem vi tidligere har haft problemer med. Hvis der er grundlag for det, visiterer vi dem og sigter dem for de overtrædelse, der nu er, siger Thomas Anderskov.
Massiv tilstedeværelse er en succes
Thomas Andersskov beskriver indsatsen som en succes, fordi politiet har fået positive reaktioner fra beboere og erhvervsdrivende i området, og fordi indsatsen har genoprettet ro i bydelen.
Det var også tilfredse borgere TV 2/Fyn mødte i området i dag.
- Jeg synes faktisk, det er rigtig godt. Det giver os andre en hel del tryghed, at vi ved, at vores politi er her, og de møder talstærkt op, siger Murat Kargi, redderelev ved Falck og beboer i Vollsmose.
Thomas Anderskov fortæller, at Fyns Politi ved deres fremmøder i Vollsmose har mødt adskellige overtrædelser af ordenbekendtgørelsen, som betyder en eller flere personer opfører sig truende eller voldsomt overfor politiet eller andre beboere.
- Det har de fået en bøde for, og så har de også et forbud mod at vise sig på Bøgetorvet i en periode, siger Thomas Anderskov.