Vinden begynder allerede tirsdag formiddag at friske op fra vest samtidig med, at en varmfront bevæger sig ind over landet med regn, fortæller TV 2 VEJRET.
Tirsdag aften og nat giver det hård vind til hård kuling fra nordvest i hele landet, og ved Vestkysten kan man nå op på stormende kuling med vindstød af stormstyrke. På Fyn bliver vinden dog ikke så kraftig.
Dog skal man alligevel være opmærksom på eventuelle væltede træer og løse tagsten, når vinden for alvor tager fat efter mørkets frembrud tirsdag, lyder det fra TV 2 VEJRET.
Onsdag morgen og formiddag vil det fortsat blæse kraftigt i hele landet med vindstød op til stormstyrke nogle steder ved kysterne, og da vinden gradvis drejer mere mod nord, så vil den begynde at blæse direkte på tværs at de store broer.
Dermed må forventes restriktioner for vindfølsomme køretrøjer på både Storebælts- og Øresundsbroerne, der kan vare ved en god del af onsdagen.
Forøjet vandstand ved Sydfyn
Som følge af kraftig nordenvind ned igennem både Kattegat og Østersøen vil vandstandet i de indre danske farvande begynde at stige.
I den vestlige del at østersøen og ved bælterne kan der forekomme vandstandsstigninger på mellem 1,0 og 1,3 meter over det normale, når vandstanden topper natten til torsdag.
Det kan medføre oversvømmelser på udsatte stedet omkring Sydfyn.