Nyt liv i planer om tredie Lillebæltsbro

Fredningskomiteen Lillebælt frygter, at ny transportminister er parat til at bygge en tredie bro over Lillebælt fra Føns på Fyn til syd for Kolding.

En række borgmestre på Fyn og i Sønderjylland har tidligere ytret ønske om en tredie Lillebæltsbro for at aflaste det trafiktunge Vestfyn og Trekantsområdet.

Hidtil har der været mest tale om en bro fra Føns over bæltet til syd for Kolding.

I givet fald kommer broen til at gå igennem et stort EU-fredet stykke natur,  et såkaldt Ramsar-område.

Bro på ønskesedlen

I følge Bjørn Bennike, der er formand for Fredningskomiteen Lillebælt har den ny transportminister, Hans Schmidt, skrevet Fønsbroen på som en central del af sin ønskeseddel.

- Hans Schmidt var som miljøminister fra 2001 - 2004 kendt for at ville tillade bygning af boliger i danske skove, siger Bjørn Bennike.

d. 12. april afholdes en konference i København om de centrale trafikproblemer.

Bjørn Bennike slår alarm:

- Før vi ved det, har man besluttet en midtjysk motorvej og en ren bilbro over Lillebælt, siger han.

Oversigt

    Oversigt