Nyt parti vil fjerne topskat og broafgift

Væk med arbejdsmarkedsbidraget. Væk med selskabsskatten. Væk med topskatten og skær 0,5 procent i det offentlige forbrug hvert år.

Det er nogle af elementerne i Nye Borgerliges økonomiske vision frem mod 2025, hvor partiet også nævner, at det vil bruge to milliarder kroner på at afskaffe broafgiften på Storebæltsbroen. Det skriver Berlingske.

Planen bliver fremlagt forud for partiets første årsmøde i weekenden. Den indeholder lettelser af skatter og afgifter for 121,1 milliarder kroner.

Fjerne PSO-afgift og topskatten
De helt store lettelser er en afskaffelse af selskabsskatten og arbejdsmarkedsbidraget. Det koster ifølge partiet henholdsvis 36 milliarder og 44,7 milliarder kroner.

Partiet vil foruden at afskaffe broafgiften over Storebæltsbroen også fjerne PSO-afgiften og topskatten. Derudover skal en række afgifter på blandt andet benzin, el og øl sænkes.

- Hele tanken er, at vi oplever, at politikerne på Christiansborg topstyrer i en grad, så vi bliver ensrettet alle sammen, siger partiets formand, Pernille Vermund, til Ritzau.

 - For os er det vigtigt, at vi har et samfund, hvor vi kan indrette os forskelligt.

Sådan findes pengene
Den omfattende ønskeliste skal finansieres af en kraftig reduktion i statens udgifter. Det betyder blandt andet, at det offentlige forbrug skal falde med en halv procent hvert år. Det vil ifølge partiet spare 47 milliarder kroner. Det er ikke specificeret konkret, hvor der skal spares i forbruget.

Derudover skal alle overførselsindkomster undtagen pensionisters fryses i kroner og øre frem til 2025. Det står i modsætning til at lade dem følge prisudviklingen.

Pernille Vermund mener, at besparelserne skal findes ved at skære i mængden af konsulent- og kontrolarbejde i det offentlige. Dermed vil kvaliteten - ifølge partilederen - endda stige som følge af planen.

- Når vi får fjernet hele det her lag af kontrol, så får sygeplejersken og politibetjenten igen tid og overskud til at passe deres arbejde, siger hun.

Den borgerligt-liberale tænketank Cepos har fået lov at regne planen igennem på forhånd. Til Berlingske kalder cheføkonom Mads Lundby Hansen planen for "solid og ambitiøs".