Nyt sensationelt fund fra vikinge-tiden

En sjælden forgyldt kvindefigur af sølv fra vikingetiden er fundet ved Revninge på Østfyn.

Arkæolog ved Østfyns Museer, Claus Feveile, betegner fundet som en vaskeægte sensation, der sætter ansigt og krop på vikingetiden.

Kvindefiguren fra 800-tallet er meget detaljeret og fortæller en masse om datidens menneskers udseende og påklædning.

Fordelen ved en sådan figur er, at den er tredimensionel og derfor giver et godt billede af datidens personer.

En tilsvarende figur, kendt som valkyrien, blev fundet ved Haarby i 2013.

Revningekvinden blev fundet 22. april 2014 på en mark ved Revninge cirka tre kilometer fra Ladby af Paul Uniacke med en metaldetektor.

Hun bliver udstillet fra 28. maj og sommeren over på Vikingemuseet Ladby.

Oversigt

    Oversigt