OB flytter træningen til stadion

En uges træningslejr i Portugal har gjort OB-truppen forvendte - de har haft græs under føderne, og det vil de blive ved med.

OB træner normalt på banerne i Ådalen, hvor der er udsigt til Odense Å og det store sygehus. Her er træningsbaner af græs og kunstgræs, men der er ingen steder med varme i banen.

Derfor har klubben flyttet træningen længere vestpå til Odense Stadion - her kan spillerne træne på kampbanen, og endda med ægte græs under føderne. Præcis som de kunne på træningslejren i Portugal. Det skriver klubbens hjemmeside.

OB er ved at forberde årets første kamp - det er på hjemmebane 3. marts mod FC København.

Oversigt

    Oversigt