Øl fældede knivbevæbnet mand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En 41-årig mand fra Svendborg blev tirsdag aften anholdt for at være bevæbnet med kniv, da han ville ind på værtshuset Ørkild.
Onsdag aften så en 41-årig mand sit snit til at drikke en øl på værtshuset Ørkild i Svendborg.
Problemet var bare, at den berusede mand havde et forbud mod at komme på værtshuset. Derfor blev han smidt ud af dørmanden, hvorefter manden tog hjem.
Men det var tilsyneladende ikke slut for den 41-årige mand. Kort tid efter kom han nemlig tilbage til værtshuset - nu bevæbnet med en 10,5 centimeter lang urtekniv.
Manden nåede helt hen til værtshuset, og heldigvis havde Ørkild værtshus alarmeret politiet, som fik stoppet og anholdt den berusede mand.
Politiet har nu sigtet manden for overtrædelse af våbenloven og for forsøg på at trænge ind på værtshuset trods forbud. Manden blev løsladt onsdag morgen klokken 6.00