Per Ørum Jørgensen, der sidder som regeringens 90. mandat er klar til at støtte regeringen og Dansk Folkepartis plan om øget grænsekontrol. Men han vil stadig have bevaret akutfunktionerne og fødeafdelingerne på hospitalerne i Næstved, Holstebro og Svendborg.
- Der skal højest være 30 km til det nærmeste sygehus. Det er det, borgerne vil have, og også den nærhed, som vi i Kristendemokraterne står for, siger Per Ørum Jørgensen til Tv 2/FYN.
Det er endnu ikke helt klart, hvornår forhandlingerne om det punkt skal være.
- Det er meget svært at sige, hvad der kommer ud af forhandlingerne, men jeg går ikke med uden at få noget ud af det, siger Per Ørum Jørgensen.