Pas på! Rotterne kommer...

Skybruddet, der fredag ramte Fyn og resten af Danmark, sender rotterne mod overfladen. Sådan lyder advarslen.

For den megen nedbør betyder nemlig, at både levende og døde rotter kommer frem fra kloaknettet.
- Når vandstanden stiger i kloakkerne, bliver rotterne tvunget op til overfladen. For eksempel gennem kloakdefekter via kloakdæksler, der bliver skudt op, siger biolog Martin Helholm fra Mortalin til TV 2/FYN.

Han advarer samtidig imod, at rotters urin kan være til skade for mennesker, hvis man kommer i berøring med det. Den rottebårne sygdom Weils, også kaldet leptospirose, overføres fra rotters urin til mennesker, og beskytter man sig ikke mod rifter og sår, kan man blive meget syg, og det kan have fatal udgang.

- Smitten gives videre via urin og bevares, når der er fugtigt. Og sådan en dag som i dag risikerer man, at almindelige borgere kommer i kontakt med den rotteurin via for eksempel kloakvand, siger biologen.

Oversigt

    Oversigt