Penge til børnepasning "forsvinder"

Kommunerne har fået ekstra penge af regeringen til at ansætte flere pædagoger. Men det tyder på at de fleste fynske kommuner bruger pengene til at lukke huller i budgettet i stedet.

I følge formanden for BUPL Fyn, Lars Søgaard er det kun Middelfart, som krone for krone bruger ekstra penge til at give daginstitutionerne et løft.

Ikke alle kommuner er færdige med budgettet for næste år, men ifølge Lars Søgaard ser det ud til at alle andre fynske kommuner i en eller anden grad bruger de ekstra penge på at lukke huller i budgettet.

Det var ellers en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, at pengene specifikt skulle gå til bedre service i daginstitutionerne.

- Det ser ikke ud til at kommunerne lever op til den aftale, siger Lars Søgaard, formand for BUPL Fyn.

Se klip fra interview med ham øverst til venstre

Oversigt

    Oversigt