Piraterne slagtede hundene

Odense Bulldogs fik en slem lussing på den Nordjyske is da Aalborg Pirates vandt med 5 - 0.

Bulldogs kollapsede i tredje periode og tabte årets første udekamp med klare cifre.

Der var momentvis gode takter og rigeligt med scoringstilbud, men piraternes tunge pres tømte energitanken, og så faldt de fynske gæster sammen i tredje periode.

Men Aalborgs mandskab fandt imidlertid bedre og bedre fodfæste, og i første periodes slutfase slog Bjarke Møller til, da han pludselig var blank foran Alex Petizian.

I anden periode tog nordjydernes pres til, men Bulldogs var også farlige, og specielt skudstærke Blaz Gregorc og en energisk puckerobring fra Maxime Lacroix på piraternes målmand, burde have bragt udligningen.

Men det virkede som om, at kræfterne så småt løb tør hos Bulldogs, der i tredje periode faldt sammen som en sufflé.

Således kunne omkring 1000 tilskuere se Aalborg Pirates nedsable de odenseanske hunde med 4 - 0 i tredje periode.

Kampen i tal

Aalborg Pirates - Odense Bulldogs 5-0 (1-0, 0-0, 4-0)

17:23 1-0 Bjarke Møller (ass. Madsen, Olsen)

43:37 2-0 Christian Nordentoft (ass. Degn, Møller)

44:55 3-0 Jussi Tapio (ass. Månsson)

52:36 4-0 Kasper Degn (ass. Møller, Olsen)

59:33 5-0 Branislav Bendik (ass. Tapio, Ehlers) PP

Udvisninger:

AAL: 3x2

ODB: 4x2

Skudstatistik:

AAL-ODB 32-21 (14-9, 8-6, 10-6)

Oversigt

    Oversigt