- Efter vores omfattende undersøgelser - både retsmedicinske og kriminaltekniske, kan jeg bekræfte, at der er tale om en 62-årig mand, der er blevet dræbt, siger efterforskningsleder hos Fyns Politi, Benny Linde Larsen, til Ritzau.
Politiet har været på stedet siden natten til lørdag, hvor den 62-årige blev fundet død.
- Han er fundet på sin bopæl, men ved en garage, tilføjer Benny Linde Larsen.
I første omgang betegnede politiet det som "et mistænkeligt dødsfald", men nu slår Fyns Politi altså fast, at den 62-årige er blevet dræbt.
- Det er vores opgave at få stykket hændelsesforløbet helt på plads: Hvad er det helt nøjagtigt, der er sket derude, og hvilke omstændigheder er det sket under, siger Benny Linde Larsen.