Politiker om skolevalg: - Jeg er lidt misundelig på eleverne

Elever fra 8., 9. og 10. klasse skal torsdag stemme ved Skolevalg 2019. Mandag var der valgkamp på Munkebjergskolen.

Valgkampen er i fuld gang for landets 8., 9. og 10. klasser, og på torsdag skal i alt 80.000 skoleelever landet over stemme ved årets skolevalg. 

På Fyn er Munkebjergskolen i Odense en af de skoler, hvor eleverne går til urnerne. Men inden da går eleverne til den i debatter.

quote - Vi kan se, at vi har flere førstegangsvælgere, end i det fleste andre lande i Europa.

Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre

Således diskuterede ungdomspolitikere med eleverne blandt andet, hvad man kan gøre for, at færre unge begynder at ryge. Og på torsdag skal eleverne så afgøre, hvor de vil sætte deres kryds.

- Jeg synes det er magefedt. Det er virkelig spændende og bare sjovt at høre folks forskellige meninger. Og endelig få nogle grunde til, hvorfor folk tænker som de gør, sagde Jacob Hornbæk fra 8.a.

Han var sammen med de andre elever fra de tre årgange samlet for at høre på ungdomspolitikere fra en bred vifte af partier.

Klassekammeraten Sarah Jarbøl var mindst ligeså begejstret over debatten og skolevalget, og glædede sig over, at have hørt forskellige politikere argumentere:

- Jeg synes det er meget spændende, at kunne fordybe sig i, hvad de forskellige partier tænker om de forskellige ting, og at læse om mærkesagerne.
 

 

 

Begejstrede voksne politikere

Med på sidelinjen til valgmødet på Munkebjergskolen var også to rigtige politikere; Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre.

De var begge begejstrede over at høre, hvor aktive både ungdomspolitikerne og skoleeleverne var i debatten.

- Jeg bliver lidt misundelig, fordi det havde vi ikke da jeg gik i skole. Der havde vi ingenting. Vi havde ikke undervisning i Grundloven, vi havde ikke undervisning i Folketinget. 

- Der var ikke skoledebatter. Det eneste vi kendte til det, det var fra fjernsynet eller det vores forældre fortalte om, sagde Alex Ahrendtsen, og tilføjede:

- Så jeg er ret vild med det, selvom jeg også er lidt misundelig over, at de har de her muligheder.

Alex Ahrendtsen var samtidig overrasket over niveauet, og fortalte, at da han var 18 eller 20 år turde han ikke stille sig op på den måde.

- Jeg synes stadig det er skræmmende, når jeg selv, i en alder af 50 (han fylder 52 år 14. februar, red.) skal deltage i en debat.

Rasmus Helveg Petersen (R): - Vi kan se, at vi har flere førstegangsvælgere end vi har i det fleste andre lande i Europa.

 

Danmark og demokrati i en nøddeskal

Det er tredie gang, at skolevalget er med til at forberede skolelever på at blive demokrater og tage del i samfundsdebatten.

Og det tvinger ikke kun børnene til at tænke selv, men er også med til at understøtte systemet, mente Rasmus Helveg Petersen:

- Det her er Danmark og vores demokrati i en nøddeskal, at vi altid har taget eleverne alvorligt, og behandlet dem som mennesker i stedet for små enheder, der skal lære noget.

- Vi kan se, at vi har flere førstegangsvælgere, end i det fleste andre lande i Europa. Det er fordi vi opdrager børnene til demokrati.

- Og det virker. Man se, at det slår igennem på vores vagdeltagelse, sagde Rasmus Helveg Petersen.

Fakta: Skolevalg skal få de unge i stemmeboksen

På torsdag skal 80.000 skoleelever stemme ved årets skolevalg, og valgkampen er i fuld gang.

Oversigt

    Oversigt