Rekordvåd marts: - Hver dag sit regnvejr

Fredagen starter tørt, men det skal man ikke lade sig narre af. Senere kommer regnen igen ind over Fyn fra vest.

Det triste og meget lidt forårsagtige vejr fortsætter også fredag. Ligesom det har været tilfældet i efterhånden rigtig mange dage, så kommer der igen massive regnskyl ind over Fyn i løbet af dagen.

- Hver dag sit regnvejr. Men fredagen starter tørt, og vi kan endda også være heldige at få nogle solstrejf – og det kan dufte lidt af forår. Men det skal man endnu en gang ikke lade sig snyde af. Et nyt regnvejr er på vej, siger TV 2 Vejrets Per Christiansen.

Som det var tilfældet torsdag, starter dagen mange steder fint, men i løbet af dagen kommer regnen igen.

- Regnvejret kommer ude vestfra i løbet af formiddagen, måske med en fem-ti millimeter regn, som vi også oplevede det torsdag. Altså rekordmeget regn i den her tid, siger Per Christiansen.

I forbindelse med regnbygerne i løbet af fredagen kommer der kraftig blæst, der kan stige helt op til kuling.

- Og måske endda endnu kraftigere vindstød, advarer vejrværten.

Alsidigt vejr de næste dage

Weekendvejret bliver en blandt omgang. Lørdag starter med rigtig fint vejr, inden det endnu en gang slår om.

- Ud på dagen skyer det til, og især natten til søndag får vi regnvejr. Det hænger lidt i bremsen søndag, som går hen og bliver en rigtig blæsende omgang, måske igen med kuling, siger Per Christiansen.

Oversigt

    Oversigt