Aase Dreyer og Henrik Langgaard vil skifte deres gård i Gilleleje ud med et hus på Fyn.
Men det er mere kompliceret en som så. Stigende priser og stor efterspørgsel på boliger gør det svært at være køber for tiden. I otte ud af ti kommuner på Fyn er huspriserne steget i forhold til samme periode sidste år.
Foreløbig har Henrik Langgaard og Aase Dreyer kigget på mere end ti huse, men flere gange har de fået at vide, at der salget sandsynligvis vil ende i en budrunde.
- Det går lidt hurtigt. Hurtigere, end vi havde regnet med, siger Aase Dreyer.
Og det bliver det sandsynligvis ved med i noget tid endnu. I hvert fald vurdererJan Størup Nielsen, der er chefanalytiker i Nordea, at den stigende efterspørgsel vil fortsætte.
- Det sjove er, at det stiger under en økonomisk krise, siger han.
Se hvordan huspriserne har udviklet sig i de fynske kommuner her:
Gennemsnitlig pris pr. kvm. Januar 2020 | Gennemsnitlig pris pr. kvm. Januar 2021 | Ændring i procent | |
---|---|---|---|
Langeland | 5.486 | 6.577 | 19,90% |
Ærø | 5.428 | 6.418 | 18,20% |
Nyborg | 9.095 | 10.427 | 14,60% |
Kerteminde | 10.070 | 11.477 | 14,00% |
Assens | 7.574 | 8.295 | 9,50% |
Svendborg | 11.808 | 12.741 | 7,90% |
Faaborg-Midtfyn | 8.433 | 8.843 | 4,90% |
Odense | 16.669 | 16.885 | 1,30% |
Middelfart | 11.802 | 11.593 | -1,80% |
Nordfyns | 7.746 | 7.449 | -3,80% |
Tabellen viser de gennemsnitlige salgspriser for villaer og rækkehus i hver kommune. Kilde: Boligsiden.
Det er ifølge ham blandt andet den lave rente, der får priserne til at stige, og det giver fynboerne mulighed for at købe dyrere huse.
- Noget andet er, at folk under coronakrisen har fået mere tid og flere penge, så de får måske øjnene op for, at de godt kunne tænke sig noget nyt at bo i, siger Jan Størup Nielsen og fortsætter:
- Man har pengene, og man keder sig lidt, så man køber mere generelt.
Svært for købere
For Aase Dreyer og Henrik Langgaard så husjagten faktisk ud til at være ovre, da de skrev under på en betinget købsaftale. Betingelsen bestod i, at de kunne købe huset, når deres gård i Gilleleje var solgt.
Der gik dog ikke længe, før en anden køber meldte sig på banen, og da den anden køber kunne lægge pengene med det samme, måtte parret se huset blive solgt for næsen af dem.
- Da oplevede vi virkelig på nært hold, hvad det vil sige at have set sig lun på en bolig, siger Aase Dreyer.
Det gør boligjagten ekstra hård, at man nemt kan forelske sig i et hus, men ikke føle sig sikker på, at man kan få det.
- Så snart vi går rundt og kigger, så begynder drømme og planer og køre - alt det, vi bygger op, siger Henrik Langgaard.
Samtidig med den store efterspørgsel på boliger er udbuddet lavt. Ifølge chefanalytiker Jan Størup Nielsen er antallet af boliger til salg det laveste nogensinde.
- Når man går med tanker om at købe en bolig, så er der ikke meget at vælge imellem, siger han.
Sådan ser antallet af huse til salg ud i de fynske kommuner det seneste år:
I alle kommunerne på Fyn er der færre huse til salg sammenlignet med sidste år, og i de fleste kommuner, er antallet af huse til salg faldet med over 25 procent.
Samtidig er der ofte flere købere om den samme bolig og derfor bliver priserne hurtigt budt op.
- Nye ind på markedet til at starte det her. De færreste får lov til at købe hus uden at komme af med det gamle. dyrere for førstegangskøbere at komme ind på markedet.
Priser på huse i yderområder stiger mest
Der er især sket en stor prisstigning i yderområderne.
- Når der er så få boligere til salg, kan boliger, der normalt er svære at sælge i yderområderne, pludselig nemmere sælges, siger Jan Størup Nielsen.
Det skyldes at flere købere søger til yderområder, fordi priserne i centrum kommer for højt op.
- Når priserne kommer så højt op, så er der nogen, der ikke længere har råd, siger han.
Det er de populære områder, der stiger først og hurtigst, og det får folk til at søge til yderområderne.
Fortsætter med at stige
Ifølge Jan Størup Nielsen vil de høje boligpriser fortsætte hen i foråret.
- Jeg tror at vi går et hedt forår i møde på det fynske boligmarkede. Jeg tror, der er rigtig mange, der vil ud og kigge på bolig, når det bliver lidt varmere vejr, siger han.
Og selvom renten lige nu fortsat er lav, vil den ikke blive ved med at falde.
- Jeg tror, der kommer en afmatning hen i efteråret, hvor det bliver lidt dyrere at låne penge. Vi kan allerede se, at den er begyndt at stige en smule.
I takt med at verdens lande får rullet coronavacciner ud, så kvitterer markedet med en stigende tro på fremtiden, og det har fået renten på boliglån til at stige fra 0,5 til 1 procent på et fastforrentet 30-årigt realkreditlån.
- Samtidig kommer der flere sælgere, når der kommer sikkerhed igen, og det vil få renten til at stige og priserne til ikke at stige ligeså kraftigt, siger Jan Størup Nielsen.