Risiko for stormflod: Beredskabet uddeler sandsække

Efter varsel om risko for stærkt forhøjet vandstand langs kysterne på Sydfyn, begynder Beredskab Fyn nu at uddele sandsække. Sækkene kan hentes fra onsdag morgen.

DMI varsler vandstandsstigninger på op til 1,6 meter over normalt vande i det sydfynske område, Ærø og på Langeland natten til torsdag. Derfor tilbyder Beredskab Fyn nu borgerne i de berørte områder at afhente sandsække.

-  Beredskab Fyn melder dette ud i så god tid, så borgerne har mulighed for at udlægge sandsække på privat ejendom, skriver Beredskab Fyn i en pressemeddelelse.

Sandsækkene udleveres tomme, og borgerne skal selv skaffe sand og fylde det i sækkene.

 

Hent sandsække her

Sandsækkene kan afhentes fra onsdag den 4. januar klokken 6 følgende steder:

Assens kommune:
Falck Assens, Faaborgvej 83, 5610 Assens
Brandhuset på Helnæs, Helnæs Byvej, 5631 Ebberup

Faaborg/ Midtfyn kommune:
Falck Faaborg, Engvej 5, 5600 Faaborg

Svendborg kommune:
Beredskab Fyn, Poul Smeds vej 20, 5700 Svendborg

Langeland kommune:
Falck Rudkøbing, Reberbanen 41, 5900 RudkøbingBeredskab Fyn Skaboeshusevej 102, 5800 Nyborg

Ærø kommune:
Marstal Brandstation, Gasværksvej 16, 5960 Marstal 

Oversigt

    Oversigt