Så meget kræver det at fjerne affald, hvor du bor

Danskerne er europamestre i at producere affald, og på Fyn ligger der smidt plastik både på land og i havet. Nederst i artiklen kan du se, hvad det kræver at fjerne affald i din kommune.

quote Jamen, der er meget affald

Mogens Olsen, specialarbejder, Svendborg Kommune

Engangsbestik, plastikbægre og to-go affald. Det er ikke altid, at vores affald ender i skraldespanden, og derfor fylder de fynske kommuner flere sække med smidt affald.

I Svendborg Kommune står makkerparret Mogens Lykke Olsen og Torben Hansen blandt andet for at rengøre efter andre. De ser det smidte affald tydeligt i naturen og i byen.

Plastik i vores hav

- Jamen, der er meget affald, siger Mogens Lykke Olsen, og Torben Hansen fortæller, at det, de oftest ser, er pizzabakker, indpakningspapir til Mc Donaldsmad, tomme flasker og dåser ligge rundt omkring i gader og grønne omgivelser.

Og det er ifølge en optælling af fonden Hold Danmark Rent heller ikke en forkert opfattelse. For det, der fylder mest i Svendborg, er slikpapir og to-go-affald som sugerør, bestik og plastikkrus.

- Det bliver alligevel til nogle kilo, siger Mogens Lykke Olsen, om den mængde han og makkeren samler ind. 

- 200 ton er 200 ton for meget

Det er Hold Danmark Rent, som har kortlagt, hvilken type affald der bliver smidt mest i kommunen. Svendborg Kommune deltager nemlig i en analyse af borgernes syn på affald. Hold Danmark Rent har interviewet svendborgenserne om renholdelseskvaliteten på udvalgte steder i kommunen og undervejs observeret, hvilken type affald der lå smidt. 

I Svendborg Kommune fejer de årligt 200 ton affald op og bruger en halv million kroner på affaldsindsamling om året. I affaldsmængden indgår også blade og grus, og indenfor de seneste fire år er tallet varietet med få ton.

- 200 ton er 200 ton for meget. Hvis nu vi alle sammen var rigtig omhyggelige med ikke at smide noget affald i naturen eller i byen, var der ikke noget affald at samle op, siger Flemming Madsen (S), der er formand for Teknik- og Erhvervsudvalget i Svendborg Kommune.

Alligevel er 85 procent af de interviewede i analysen af Hold Danmark Rent tilfredse med renholdelsen i Svendborg Kommune. 

 
 

Oversigt

    Oversigt