Sådan holder du klimavenlig jul - gode råd til træet, maden og gaverne

Drop flæskestegen eller juleanden, undlad at hente dit juletræ i bil og køb alle dine julegaver i genbrug. 

Ikke overbevist? 

Det er vanskeligt at ændre på traditioner. Ellers havde vi nok gjort det for længe siden i klimaets navn. 

Der kan være mange følelser forbundet med den traditionelle julemiddag, dansen om træet og den efterfølgende gaveudveksling. Vi kommer dog ikke udenom, at julen er en forbrugsfest, der koster dyrt på klimakontoen. 

Og hvad kan man så gøre? Herunder har vi samlet en række klimavenlige råd til juletræet, julemiddagen og julegaverne, så julemåneden både kan blive hyggelig og mere bæredygtig. 

1. Juletræet

Plastiktræ, rødgran, nordmannsgran – økologisk eller konventionelt?

Der er mange muligheder, når det kommer til valg af juletræ. Men hvordan træffer man det mest klimavenlige valg? Der er mange faktorer der skal afvejes, før man kan afgøre, hvad der er det mest klimavenlige juletræ.

Spørger man forsøgsleder ved Institut for Agroøkologi, Peter Hartvig, vinder det traditionelle juletræ over plastikjuletræet, når det kommer til bæredygtighed.

- Et plastiktræ er faktisk ikke specielt klimavenligt. Det lyder jo smart, at man kan genbruge det år efter år, men undersøgelser peger på at man skal genbruge det i temmeligt mange år. Der er undersøgelser, der viser, at man skal genbruge dem i 10-12 år, og andre undersøgelser viser, at et gennemsnitligt plastikjuletræ holder i 4-5 år. 

Konventionelle juletræer vs. økologiske juletræer

Skal man vælge en mere klimavenlig løsning, tyder det på, at man skal kigge efter et konventionelt juletræ.

- Hvis det alene er det klimamæssige, vi ser på, så er der jo en del undersøgelser, der peger på, at det konventionelle juletræ er faktisk lidt mere klimavenligt end andre typer. Altså et konventionelt træ fældet i en plantage. Det er ikke fordi, det er ret meget mere klimavenligt end et økologisk træ, men forskellen ligger, i at det konventionelle træ er mere fyldigt, det har større volumen og optager mere CO2 end et økologisk træ, som ofte er lidt mindre og lidt mere spinkelt, siger Peter Hartvig.

Ifølge Peter Hartvig er der udført flere livscyklusanalyser, hvor man blandt andet tager højde for, at økologiske træer ofte anvender mere mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Dette indebærer typisk brug af traktorer, der forbrænder fossile brændstoffer og dermed skaber en miljømæssig belastning, der modsiger det bæredygtige aspekt ved de økologiske træer.

Derudover har det også en betydning, hvilken type grantræ du vælger. I Danmark er nordmannsgran det mest populære valg. Vil man vælge en mere bæredygtig løsning, bør man i stedet vælge rødgran.

- Rødgran vokser faktisk hurtigere end nordmannsgran. Og på den måde har det en fordel, hvis man indregner den plads, som træet optager i de år, det vokser. Nordmannsgran optager mere plads end rødgran. Plads, hvor man kunne have dyrket en anden afgrøde. Rødgran kan derfor betragtes som lidt mere klimavenlig, fordi den vokser hurtigere.

Der er dog én overvejelse, der bør veje tungt, når det kommer til køb af juletræ.

Hvordan du henter træet.

- Det er vigtigt at pointere, at man skal hente sit træ lokalt. For alle de her cyklusanalyser viser, at det hele bliver ødelagt, hvis man kører i sin egen bil mere end 10 km væk og hjem igen for at hente sit juletræ. Så vælter klimaregnskabet. Det lyder jo hyggeligt at tage ud i en skov med hele familien og vælge et træ og køre hjem igen, men det er i hvert fald en dårlig idé ud fra et klimasynspunkt, hvis man tager turen i diesel- eller benzinbil, fortæller Peter Hartvig. 

Når træerne står ude i plantagen, bidrager det positivt til CO2-regnskabet, og det gælder både konventionelle og økologiske træer. Men det er transporten, der belaster og koster dyrt. Det væsentligste er, at man skal tænke over hvordan man transporterer juletræet fra salgsstedet.

2. Julegaverne

En af de helt store klimasyndere i juletiden er gaverne. Men faktisk er danskerne mere end nogensinde før åbne overfor både at give og modtage brugte julegaver. En ud af fire danskere planlægger at købe julegaven brugt i år, og det er rekordmange. Det oplyser DBA i en pressemeddelelse.

Fra fynboerne er formålet med at købe en brugt julegave at kunne få fat på en unik julegave. Og det er blandt de tre største grunde til, hvorfor julegaven i år med stor sandsynlighed er købt brugt.

Undersøgelsen, som er foretaget af Norstats panel på vegne af DBA, viser, at de tre største grunde er for at spare penge (44%), på grund af klimaet (40%) og for at give en unik gave (33%).

3. Gavepapiret

Men der er altså andre måder, man kan implementere klimavenlige metoder på. For en af de helt store syndere, når det handler om netop julegaverne, er indpakningen.

Danskerne i år sammenlagt vil bruge cirka 693 ton gavepapir, det viser en beregning lavet af AffaldPlus. Beregningen er lavet ud fra, at man antager, at hver af disse mennesker bruger, hvad der svarer til en rulle gavepapir på 150 gram.

Det kræver derudover et stort forbrug af både vand, træ, energi og kemikalier at fremstille så stor en mængde, og ofte smider vi papiret ud, så snart vi har pakket vores gaver ud. Det kan derfor være en god ide at genbruge sit gavepapir, eller pakke gaverne ind i aviser eller andre genbrugte materialer. 

4. Julemiddagen

Mange af resterne fra julefrokoster og julemiddagen havner i skraldespanden. Ofte er det  fordi man ikke ved, hvad man skal stille op med resterne, eller fordi de ender med at stå for længe ude på bordet. Fødevarestyrelsen kommer i år med fem gode råd til, hvordan man undgår for meget madspild - og samtidig undgår at få ondt i maven.

Men hvad så med det vi spiser? Herunder kan du se, hvor klimavenlig- eller uvenlig de fødevarer, du måske bruger i julen, er. Som man kan se i skemaet, så er kød en af de store klimasyndere – plus nogle sukkerholdige varer. Det kan være ting, du skærer ned på eller helt fra, hvis du gerne vil holde en mere klimavenlig jul. 

Det kan også betale sig at bytte flæskestegen ud med fjerkræ, hvis man vil spare CO2.