SDU forsker i universets gåder

Syddansk Universitet i Odense har indviet nyt grundforskningscenter som skal besvare nogle af universets største gåder.

CP3-origins, Danmarks første grundforskningscenter for partikelfysik,
blev indvidet tirsdag. Centret skal besvare en række af universets store gåder.

Danmarks Grundforskningsfond har indskudt 40 millioner kroner i Center of Excellence for Particle Physics Phenomenology - kaldet CP3-Origins - som et Dansk Grundforskningscenter.

CP3-Origins skal udvikle sig til at blive et kraftcenter for partikelfysikken. Centret kommer til at matche forskningsmiljøerne inden for partikelfysik på de bedste universiteter i verden, lover centrets leder, professor Francesco Sannino.

- Vores målsætning med CP3-Origins er simpelthen, at centrets arbejde skal resultere i det næste store spring i vores forståelse af universet. Mere konkret vil vi arbejde med at forstå, hvordan stof er blevet skabt, og hvorfor partikler overhovedet vejer noget. Hvorfor er verden bygget op som den er? I forhold til blandt andet disse spørgsmål skal vi i CP3-Origins forme en ny generation af partikelfysikere, som bliver internationalt dagsordenssættende, forklarer Francesco Sannino.

Oversigt

    Oversigt