Søstre fik samme hårde besked på kort tid - har nu lagt deres liv om
Artiklen er mere end 30 dage gammel
For et år siden fik 61-årige Beritt Poulsen og hendes storesøster inden for kort tid begge konstateret parkinson. En sygdom, der bragte dem tættere sammen, sendte dem på medicin og tvang dem til at ændre livsstil.
Med forsigtige, men målrettede slag slår hun mod boksepuden, der hænger ned fra loftet. Først med den ene hånd, og så med den anden hånd. Det gør hun flere gange om ugen for at holde sygdommen i skak.
- Hvis du træner, så kan du have et nærmest normalt liv, siger 61-årige Beritt Poulsen fra Langø ved Kerteminde.
Målet med dagens træning - og alle andre træninger på ugen – er helt enkelt og klar, og den står aldrig til diskussion.
For lidt mere end et år siden fik Beritt beskeden nemlig efter længere tid med flere symptomer. Symptomer, der dag for dag havde forringet funktionaliteten, men også livskvaliteten.
- Den 27. april 2023 klokken 10. Den dato glemmer jeg aldrig. Jeg var slet ikke forberedt på det, siger Beritt, der eller var blevet opereret for betændt slimsæk i skulderen, som man mistænkte rystelserne. Men efter et halvt år bøvlede hun stadig med sine rystelser, som er en konsekvens af parkinson.
Men selvom noget var galt, og det føltes forkert i kroppen, føltes beskeden om diagnosen parkinson endnu mere forkert for Beritt, der røg ned i et sort hul synkront med lægens ord.
- Den tur hjem fra lægen kan jeg ikke huske.
Og ikke nok med, at Beritt fik beskeden om sygdommen. Hendes søster Gitte Løkke på 63 år, der kommer fra Odense, havde kort tid forinden også fået at vide, at hun var ramt af selvsamme sygdom.
- Der brast ens verden fuldstændig sammen, siger Gitte.
- Vi har slet ikke haft tanker om, at vi skulle blive syge. Jeg har aldrig fejlet noget. Og lige pludselig tager man fem piller om dagen, siger Beritt.
Hvad er parkinson?
Parkinsons sygdom er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. I Danmark lever op til 12.000 mennesker med Parkinsons sygdom.
Ved parkinson mister man med tiden flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin. Ved Parkinsons sygdom går de motoriske symptomer ud over bevægelsesevnen. Man får problemer med at bevæge sig normalt, alt går langsomt og trægt, musklerne bliver stive, og der kan forekomme rysten i arme eller ben og sommetider smertefulde muskelkramper.
De fleste er 60-62 år på diagnosetidspunktet, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.
Kilde: Parkinsonforeningen - Hvad er parkinson? - Parkinsonforeningen
To afgørende ting i hverdagen
Daglig medicin er afgørende for de to kvinder. Men det er træning af kroppen hver eneste dag også.
- Hvis man træner, kan man leve stort set som et almindelig mennesker. Så træning er stort set lige så vigtigt som medicin, siger Beritt.
Det er også, derfor Beritt – og hendes søster - flere gange om ugen går til boksning. De bruger også tid sammen med en fysioterapeut to gange om ugen, styrketræner tre gange, og så bruger de også tiden på ryggen af en hest et par gange om ugen. Alt sammen fordi træning er så afgørende for deres velbefindende.
- Man kan godt have dage, hvor man ikke har lyst til at træne. Men når kommer hjem, har man det bare godt, siger Gitte Løkke.
Træning er vigtigt, fordi undersøgelser ifølge Parkinsonforeningen viser, mennesker med parkinson er i større risiko for at blive fysisk inaktive. Og ender man med ikke at røre sig, forværres sygdommen, og du er i risiko for andre sygdomme også. For eksempel hjertekarsygdomme.
Og for Beritt er det helt tydeligt i hverdagen, at træningen har en effekt.
- Jeg har det meget bedre i min krop. Jeg kan mærke, at det virker. Og så har det også haft den effekt, at jeg har smidt en masse kilo, og jeg har fået et bedre kolesteroltal og generel bedre sundhed. Så noget godt har det hele da ført med sig, siger Beritt.
Vi griner stadig
Selvom det var et slag i nakken, og det er hårdt arbejde at leve med sygdommen, har Beritt og hendes søster fundet meget glæde i hverdagen alligevel.
Efter sygdommen trak de begge sig fra arbejdsmarkedet, fordi det ganske enkelt ikke var muligt for dem at have et otte til 16-job, hvis også kroppen skulle kunne hænge sammen.
Nu træner de, passer på kroppen, rejser og gør dét, de altid har gjort.
- Vi er gode til at grine sammen. Og vi får noget rød, og vi er gode til at danse, selvom vi danser med os selv, siger Gitte Løkke.
Til boksetræningen i træningslokalerne i Odense danser de dog med hinanden. Også i dag. Og sammen hjælper de hinanden gennem dagens træning mod det fælles mål, som ikke bare er fysisk velbefindende. Sygdommen skal holdes nede, men sammen skal de også holde humøret oppe.
- Jeg kan stadig have svært ved at takle det, siger Beritt.
- Men det hjælper mig at snakke med Gitte. Hvis ikke vi er sammen til træning, snakker vi i telefon. Det har vi ikke gjort før.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Designbutik uddeler millioner til medarbejdere
Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.
Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.
Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.
Fyns Politi oplyser til DR, at man skal være forberedt på meget vand på vejene. Særligt på motorvejen ved Vissenbjerg er der angiveligt store mængder vand på kørebanen.
De store mængder regn skyldes ifølge DMI et lavtryk, som man i Holland har døbt Conall. Det har natten til torsdag bevæget sig ind over det sydlige Danmark.
Omkring klokken 6.30 i torsdag morgen har det allerede givet omkring 40 millimeter vand i det fynske.
Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner
Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.
De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.
- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.
Blæst giver udfordringer på flere fynske broer
Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.
På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.
Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.