Sponsor: HC Fyn og GOG burde gå sammen

Det ville være bedst for fynsk håndbold, hvis de bedste herrerklubber slog sig sammen under samme fane.

Sådan lyder det fra én af de største og mest toneangivende sponsorer i HC Fyn, der onsdag erklærede, at klubben opgiver kampen for at blive reddet fra en konkurs.

- Hvis man bare kunne lægge alle følelserne til side, ville den eneste rationelle løsning være, at de bedste fynske herreklubber til én klub, siger Claus Brunse, der er direktør for Hotel Faaborg Fjord, og som har tætte forbindelser til HC Fyn.

Han var én af de folk, der i 11. time forsøgte at redde klubben fra en konkurs. Men forgæves. Han siger nu, at HC Fyn, GOG og flere andre topklubber burde være gået sammen, og at det på sigt vil være løsningen, hvis ikke andre klubber også skal gå ned med flaget.

Han mener samtidig, at projektet har haft det svært, fordi de odenseanske virksomheder ikke købte tanken om, at HC Fyn ikke kun var et Faaborg-projekt, men også et Odense-projekt.
- Det har været for svært at få de odenseanske virksomheder til at føle det som en odenseansk projekt, siger han.

Oversigt

    Oversigt