Landsdelenes bindeled
Danmarks nye seddelserie med motiver af broer og oldtidsfund er nu komplet.
- "1000-kronesedlen er den sidste og største seddel i serien. det er derfor på sin plads at den har det mest markante danske broanlæg, Storebæltsbroen, på forsiden og Danmarks fornemste oldtidsfund, Solvognen, på bagsiden" siger Nationalbankdirektør Nils Bernstein, i en pressemeddelse.
Seddelserien er designet af kunstneren Karin Birgitte Lund i samarbejde med Nationalbankens seddeltrykkeri.
Karin Birgitte Lund har valgt at fortolke broer som bindeled mellem landsdele og sedlen som bindeled mellem fortid og nutid. Nutiden repræsenteres af broerne, mens fortiden repræsenteres af fem betydningsfulde oldtidsfund fundet i områderne ved broerne.
Fortid og nutid - på hver sin side
Ud over 1000-kronesedlen består seddelserien af fire sedler:
50-kronesedlen: Sallingsundbroen og Skarpsalling-karret
100-kronesedlen: Den gamle Lillebæltsbro og Hindsgavl-dolken
200-kronesedlen: Knippelsbro og bælteplade fra Langstrup
500-kronesedlen: Dronning Alexandrines bro og bronzespanden fra
Keldby.
Baggrunden for den nye seddelserie er ønsket om at anvende den nyeste teknologi og få indarbejdet nye sikkerhedselementer i sedlerne for til stadighed at være foran eventuelle falskmøntnere.