Storebæltsbroen er lukket mod Sjælland

Et trafikuheld på lavbroen over Storebælt betyder, at broen i øjeblikket er lukket i retning mod Sjælland.

Tålmodigheden hos bilisterne på vej fra Fyn til Sjælland blev søndag eftermiddag sat på prøve, da et trafikuheld betød, at politiet lukkede broen i østlig retning.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ingen personer kommet til skade ved uheldet, men man har lukket broen, mens der bliver ryddet op.

Lukningen ventes ikke at blive langvarig.

- Vi håber at kunne lukke op igen omkring klokken 16.30, siger politiets vagtchef.

Oversigt

    Oversigt