For en stund i nat bliver det ikke muligt at passere Storebæltsbroen. Broen vil nemlig blive lukket natten mellem fredag og lørdag i retningen mod Fyn.
Det oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
Whisky var medvirkende til brand
Storebæltsbroen var fredag spærret i retning mod Fyn, da en lastbil lastet med whisky var brudt i brand.
Og nu skal resterne af den afbrændte lastbil fjernes. Derfor er Storebæltsbroen lukket natten mellem fredag og lørdag i retningen mod Fyn i tidsrummet fra klokken 24.00 til 02.00.
Lastbilen transporterede whisky over broen, hvor den antændte midt på østbroen mod Fyn.
Chaufføren fik stoppet lastbilen i tide, og han kom ud inden branden for alvor tog fat.