Succes for fynsk bilauktion

Det fynskejede bilfirma Autorola har stor succes med at sælge biler via auktion i både ind- og udland. Selskabet tjente i sidste halvår af 2009 ligeså mange penge som i hele 2008.

I Danmark tilbyder Autorola auktion over biler på www.autocom.dk. Konceptet går ud på, at både virksomheder og privatpersoner kan sætte deres bil til salg over nettet. Autorola afsætter til omkring 67.000 forhandlere i Europa.

- De lande, hvor vi har brugt rigtig mange penge, kvitterer nu for vores investeringer, siger direktør hos Autorola Claus Moltrup til Børsen.

Firmaets bilauktion har blandt andet stor succes i Sydeuropa, og i sidste halvår af 2009 kom fortjenesten op på næsten 15 millioner kroner, hvilket er mere end i hele det foregangende år.

Selskabet vurderer, at fremgangen vil forsætte i 2010.

Se Autocom.dk

Oversigt

    Oversigt