Syddanskere har de sødeste tænder

Tal fra Danmarks Statistik viser hvad husstande i de forskellige regioner bruger på at holde jul. Syddanskere har de største rejseudgifter, og så bruger de flest penge på søde sager.

Syddanskerne propper sig med mere marcipan, chokolade og flere nødder end resten af danskerne i juletiden.

Bag Tallene, der er Danmarks Statistik netmagasin, har set på hvad de forskellige regioner bruger på julen.

Og syddanskerne bruger flere penge på søde sager end borgerne i nogen anden region - helt præcist 185 kroner per husstand.

Syddanskerne drikker - måske overraskende nok - også mest cognac i december.

Se hvad syddanskerne ellers bruger penge på i julen

Syddanskere rejser mest

Syddanskerne kommer åbenbart også mere ud i julen.

I hvert fald bruger hver husstand i gennemsnit 1057 kroner på transport. Det dækker over benzin, bropenge og offentlig transport.

Der er over dobbelt så meget som husstandene i Region Midtjylland. De bruger kun 506 kroner i juletiden.

Hvorfor forskellene er så store, melder tallene ikke noget om.

En gennemsnitshustand i undersøgelsen består af 2,1 personer. 1,6 voksne og 0,5 børn.

Oversigt

    Oversigt