Øhavsmuseet er en fusion mellem Langeland Museum og Faaborg Kulturhistoriske Museer, og står for driften af museer og seværdigheder i både Langeland Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune.
I øjeblikket betaler hver kommune halvdelen af de 3,1 millioner kroner, det koster at drive museets administration.
Langeland ville have ændret fordelingen, så hver kommune fremover skulle betale pr. indbygger.
Det ville betyde, at Faaborg-Midtfyn fremover skulle betale en større del af kagen - godt 900.000 kroner ekstra hvert år.
Men det afviste Faaborg-Midtfyn Kommune, og derfor har Langeland Kommune nu taget konsekvensen og trukket sine afdelinger ud af Øhavsmuseet.
Men uanset om de to kommuner skælder ud på hinanden eller ej, så efterlader opdelingen af Øhavsmuseet en række spørgsmål.
Og det kan gå hen og blive dyrt for begge kommuner.
For hver for sig kan det være svært for de mindre museer at fastholde den økonomiske støtte fra Kulturstyrelsen.
Og uden den går museerne en uvis fremtid i møde