Fyns Politi har haft en masse at se til i 2012. Det fortalte politidirektør Poul Løhde ved den årlige nytårsparole, som ser tilbage på året, der er gået.
- Politiåret har været travlt. Det har været præget af kriminalitet, som vi har håndteret meget fint, fortæller Poul Løhde.
Politidirektøren var generelt tilfreds med 2012, selvom året bød på et par store udfordringer. Blandt andet en voldsom indbrudsbølge i efteråret og to endnu uopklarede overgrebssager
- Det irriterer mig, at vi endnu ikke har fanget sexforbryderen. Men vi arbejder intenst på sagen stadigvæk og håber også på, at vi får det opklaret, siger Poul Løhde.