Troede en traktor havde ødelagt haven - men synderen gemmer sig i græsset
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En varm, tør sommer har givet optimale levevilkår for gåsebillelarven, der flere steder ødelægger græsset i fynske haver.
Der er flyttet ubudne gæster ind en række fynske haver. Græsplænen er helt død og fyldt med store huller.
- Jeg troede, det var hærværk. Måske nogle unge mennesker, der var kommet forbi og havde lavet sjov i græsset, siger Mehran Mardoukhi.
Græsset har flere steder tørstet efter vand på grund af en langvarig tørke i sommer, men det er formentlig ikke forklaringen, hvis græsset i din baghave stadig er dødt.
Det fandt Mehran Mardoukhi ud af, da han kiggede ud i sin have i Kirkendrup i Odense. Den var ødelagt med huller i græsset.
- Det ser ud til, at der er nogen, der har pløjet græsplænen med en traktor, fortæller han.
Græsrødderne er spist
På billeder fra hans have i Kirkendrup kan man tydeligt se, at græsplænen ikke har det godt.
- Græsset sidder løst og er nemt at vende rundt. Græsset har mistet sine rødder, siger Mehran Mardoukhi.
- Det er første gang. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har boet her i 20 år, tilføjer han.
Han er ikke den eneste husejer med samme problem. På billederne herunder kan du se, hvordan græsset i en villahave i Korup på samme måde er dødt, og der er store huller i plænen.
Graver man et stykke af det døde græs væk, kan man se nogle små larver, der gemmer sig under græstæppet.
Og det er også her, at årsagen til det døde græs gemmer sig. Der er tale om gåsebillelarver, og de lever af at spise græsrødder.
Fugle ødelægger græsplænen i jagten på larverne
Når fuglene i området finder ud af, at larverne gemmer sig under græstæppet, begynder de at hakke efter larverne, og så får man - ud over det døde græs - store huller i plænen.
- Rågerne efterstræber gåsebillelarverne i jorden. Netop nu er larverne store og ligger så højt i jorden, at fuglene kan få fat på dem, hvis de roder i jorden, siger Hans Peter Ravn, der er seniorforsker i zoologi på Københavns Universitet.
Det stemmer godt overens med, at Mehran Mardoukhi har observeret fugle i sin have.
- Der er masser af krager og solsorte i området, konstaterer haveejeren.
At han ikke har oplevet dødt græs og store huller i sin have før, skyldes først og fremmest det varme og knastørre sommervejr. Fyn er et af de steder i landet, hvor der i løbet af sommermånederne er faldet mindst nedbør.
- Sommeren har været meget tør. Det har gavnet udvikingen og overlevelsen af gåsebillernes larver. Hvis sommeren havde været fugtig, ville de ikke have overlevet i så stort omfang, forklarer Hans Peter Ravn.
En varm og tør sommer hjælper gåsebillerne med at sprede sig og lægge mange æg.
Zoolog: Det kan haveejerne gøre for at undgå larverne
Ifølge Hans Peter Ravn kan det være svært for de odenseanske haveejere at gøre noget for at få en pæn, grøn græsplæne på kort sigt, for larverne lever af at spise græsrødderne, og det giver grimme gule pletter i plænen.
- Nu er græsplænen jo sådan set ødelagt. Og det er svært at bekæmpe larverne i jorden. Mekanisk hjælper det hverken at harve, tromle eller vertikalskære, siger Hans Peter Ravn.
Hvis du vil undgå dødt græs og store huller i græsplænen næste år, er der dog nogle ting, man kan gøre.
Den nemmeste løsning er at vande haven. Erfaringer fra svenske studier viser, at billerne holder sig fra våde plæner, fortæller Hans Peter Ravn.
- De flyver normalt kun de første 14 dage af juni, kun om formiddagen indtil klokken 13, og kun når solen skinner, siger Hans Peter Ravn.
- De lægger ikke æg, hvor der er fugtigt. Så hvis man sprinkler plænen i sådanne perioder, slipper man, råder han.
Fakta om gåsebillen
Gåsebillen er en lille, farverig torbist med en kropslængde på 7 til 12 millimeter.
Den er vidt udbredt i Europa og er mange steder et almindeligt og endda skadevoldende insekt.
I Danmark er gåsebillen almindelig og udbredt over stort set hele landet. Selv om arten trives bedst på lette jorde, findes den i alle landsdele.
Arten er ikke truet.
Gåsebillen kommer frem i sidste del af maj, og den flyver hovedsageligt rundt i haverne i juni, hvor arten er mest talrig. Flyvetiden ebber ud i begyndelsen af juli, og det er ikke almindeligt at træffe arten efter midten af juli.
Kilde: Naturbasen
Endnu en larve driller haveejere i Odense
Derudover klarer larverne sig bedre i lavt græs, så hvis man lader græsset vokse og husker at gøde plænen, burde man også kunne undgå en død græsplæne med larver og sorte fugle.
I to af de ramte haver i Kirkendrup og Korup er græsplænen ikke blevet vandet i løbet af den tørre sommer, og selv om der er kommet godt med regn i september, lever larverne fortsat i bedste velgående.
Det kan dog være en dyr fornøjelse at vande græsplænen for at holde den grøn og frodig.
Det er ikke kun gåsebillelarver, der spiser græsrødderne. Det gælder også larver fra stankelben, og dem er kragerne også vilde med. Larver fra stankelben trives ifølge Hans Peter Ravn bedre, når vi som i andre år har haft en fugtig sommer.
Odenseanske haveejere har i løbet af sommeren bøvlet med en anden larve. Buksbomhalvmøllet, der er kommet til Fyn i de seneste år, er godt i gang med at æde odenseanernes buske.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Frygtede italiensk flugt fra supersygehus
Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.
Alternativet var nemlig ikke eksisterende.
Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.
Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.
Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.
Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.
- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.
Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.
Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.
Uklart om byggeriet giver overskud
Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.
- For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.
Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.
CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner.
Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.
Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.
Flere bruger privat lægehjælp i ydertimerne
Flere danske forsikringsselskaber oplever, at et stigende antal kunder gør brug af deres tilbud om online lægehjælp i ydertimerne og i weekenden, når deres egen læge har lukket.
Det oplyser forsikringsselskaberne Tryg, Alm. Brand Group, Topdanmark og Gjensidige.
Det er særligt børnefamilier, der gør brug af tilbuddene.
Derudover oplyser selskaberne, at henvendelserne ofte er i forbindelse med mindre alvorlige sygdomme såsom hudproblemer og øjenbetændelse.
Tinderbox afslører legendarisk dansk band på plakaten
Efter at have skrevet danmarkshistorie i Parken i sommer, og hvor de var det første danske band til at spille i Parken tre dage i træk, er Minds of 99 klar til at indtage Tinderbox i Odense.
Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.
The Minds of 99, bestående af barndomsvennerne Niels Brandt, Louis Clausen, Asger Wissing, Anders Folke Larsen og Jacob Holde Bech, har i løbet af de seneste 12 år taget Danmark med storm. Utallige top 20-placeringer, priser og svimlende 220 millioner streams på tværs af platforme har de opnået.
Bandet spiller torsdag den 26. juni 2025 på Tinderbox.
Fem tips til at spare på varmen uden at fryse
Mens temperaturene efterhånden er encifrede udenfor, og efterårets kolde vinde blæser, tænder de fleste af os for radiatorerne indenfor. Men mange tjekker ikke om radiatorerne fungerer korrekt.
Det kan føre til en dyrere varmeregning.
- Når radiatorerne ikke fungerer optimalt, kan det føre til ineffektiv opvarmning og højere varmeregninger. Noget så simpelt som at lufte radiatorerne ud eller tjekke, om termostatventilerne virker, kan gøre en stor forskel og reducere både varmespild og forbedre effektiviteten, siger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi.
Derfor deler energiselskabet nu fem tips til at sørge for en effektiv opvarmning af boligen:
Gode råd til effektiv opvarmning
Luft radiatorerne ud: Luftlommer reducerer effektiviteten og bør fjernes mindst én gang om året.
Tjek dine radiatorer regelmæssigt: Giv dine radiatorer et servicetjek et par gange om året – som f.eks. at tjekke, at termostatventilerne virker, som de skal.
Indstil varmeanlægget korrekt: Sørg for, at varmeanlæggets temperatur er korrekt indstillet i forhold til både din bolig og årstiden.
Isolér varmerør: Ved at isolere boligens vand- og varmerør kan du reducere varmetab og spare på energien.
Hold radiatorerne fri: Sørg for, at møbler og gardiner ikke blokerer varmen fra radiatorerne – det kan forhindre varmen i at sprede sig effektivt i rummet.
Designbutik uddeler millioner til medarbejdere
Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.
Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.
Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.