En yngre mand var først på eftermiddagen torsdag en tur forbi butikken Surf & Ski på Rugårdsvej i Odense, hvor han stjal en jakke.
Dette blev dog opdaget af butikkens indehaver, som satte efter manden, der flygtede til en nærliggende gård, hvor hans bil var parkeret.
Butiksindehaveren forsøgte to gange at afskærme gerningsmanden, der prøvede at køre ud af gården. Butiksejeren måtte dog begge gange hoppe for livet.
Det lykkedes gerningsmanden at køre ud på Rugårdsvej, hvor han ramte en forbipasserende cyklist.
Vedkommende væltede, men kom dog ikke yderligere til skade.
Og takket være et par vidner, der havde set bilen og noteret sig registreringsnummeret, kunne politiet kort efter anholde den unge mand udramatisk.