Ulrich Thomsen spiller Ricardo

Filmstjernen Ulrich Thomsen skal spille Richard Møller Nielsen i filmen, Sommeren ?92, om dengang det danske landshold vandt EM for første gang.

Ulrich Thomsen er for tiden ved at optage endnu en sæson af den amerikanske TV-serie Banshee, men han har meldt sig klar til efteråret, hvor optagelserne til Sommeren ?92 går igang, skriver Det Danske Filminstituts blad Filmnyt.

Ulrich Thomsen er selv født og opvokset i Næsby i Odense ikke så langt fra Over Holluf, hvor Richard Møller Nielsen boede i mange år.

Filmen har manuskript af Anders Frithiof August og Kasper Barfoed, som også instruerer. Meta Louise Foldager producerer sammen med engelske Kris Thykler.

Oversigt

    Oversigt