Ulykke på motorvejen

En motorcyklist væltede lidt før klokken 16.00, onsdag, ved frakørslen i Vissenbjerg på den fynske motorvej, da han kørte op bag i en forankørende bil.

Motorcyklisten var bevidstløs, da redningsfolkene nåede frem, men hastigheden var så lav, at han slap med et brækket kraveben og knubs, oplyser Fyns Politi.

Ulykken skete formentlig, fordi motorcyklisten for sent opdagede, at bilen foran bremsede.

Det vestgående spor på motorvejen blev spærret, men da ulykken skete lige efter frakørsel Vissenbjerg, var det forholdsvis nemt at lede trafikken udenom.

- Det bevæger sig, men det går langsomt, siger vagtchef Hans Frederiksen.

Oversigt

    Oversigt