Ulykke på Storebæltsbroen: Mænd blev kastet rundt

Tidligt tirsdag morgen blev en 64-årig mand alvorlig kvæstet ved en ulykke på Storebæltsbroen.

Klokken 04.44 blev en trolley med tre malere i påkørt på togstrækningen på Vestbroen.

- Det er et arbejdstog, der skal hente skurvognen eller trolleyen. Men så ved vi ikke helt, hvad der sker, men i hvert fald rammer han trolleyen med høj fart, og de tre malere ryger rundt. Den ene er alvorlig kvæstet, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Da familien endnu ikke er underrettet, kan vagtchefen ikke fortælle flere detaljer om manden eller hans tilstand - udover han nu er på OUH, og han skulle ikke være i livsfare.

Vagtchefen fortæller, at Haverikommissionen er på stedet for at undersøge ulykken.

På grund af ulykken var der tirsdag formiddag en del forsinkelser på togtrafikken mellem landsdelene.

DSB kunne i flere timer kun bruge det ene spor mellem Nyborg og Sprogø. Sidst på formiddagen var oprydningsarbejdet overstået, og herefter kunne der igen køre tog på begge spor.

Oversigt

    Oversigt