Ung fynbo er største talent

15-årige Nicolai Kjær Andersen fra Dalum IF bliver lørdag aften kåret som Danmarks ny fodboldstjerne. Han er udvalgt blandt 500 andre fodboldtalenter.

Nicolai Kjær Andersen bliver lørdag aften kåret i TV 2-programmet, Drengedrømmen.

Gennem en række programmer har TV 2 søgt et stort fodboldtalent og bedømt ialt 500 talenter med øvelser og konkurrencer.

Fynske Nicolai Kjær Andersen viste sig at være det største talent.

Belønningen er tre års ophold på FC Midtjyllands Fodboldakademi.

Det glæder ham ekstra meget, fordi han dermed slipper for at gå på Bernstorfsminde Efterskole.

Der danser de nemlig meget, og det bryder Nicolai Kjær Andersen sig ikke om.

Oversigt

    Oversigt