Unge passer ikke på solens stråler

Specielt de unge danskere er dårlige til at huske solcreme og skygge - og det har kedelige konsekvenser. Blandt andet har de unge danske kvinder verdensrekorden i antallet af modermærkekræft.

Tal for Kræftens Bekæmpelse viser, at det er de 15-19-årige, der er allerdårligst til at passe på i solen. Hele tre ud af fem i den aldersgruppe blev solskoldede sidste sommer.

Netop solskoldning øger risikoen for at udvikle en form for kræft i huden markant.

- Jeg tænker over det, når klokken er mellem 12 og 15. Men samtidig vil jeg også gerne blive brun så hurtigt som muligt, så det er ikke altid, at solcermen kommer på, desværre, siger Kathrine Almlund Simonsen, der går i 3.g. på Tornbjerg Gymnasium.

Og det er eleverne på Tornbjerg Gymnasium ikke alene om. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på de unges solvaner i årets solkampagne.

- Unge føler sig jo typisk udødelige, og de afsøger grænser, det er helt naturligt, når maner unge. Men desværre så er det jo at det giver dem for meget UV-stråling, når man kaster sig uhæmmet ud i solen, og ikke tænker på konsekvenserne. så de unge skal lære at ætnke opå de gode solråd, inden de bevæger sig udi solen i for lang tid ad gangen, siger Anja Philip, der er projetkleder i Kræftens Bekæmpelse

Under "Relevante artikler" til venstre kan du finde gode råd til, hvordan du holder øje med modermærker.

Se mere på TV 2/FYN tirsdag kl. 19.30

Se kampagnen her

Oversigt

    Oversigt