OB fyrede for en lille måned siden både sportsdirektør Kim Brink samt træner Lars Olsen, men siden har klubben fået sejre over Marienlyst og Lyngby og kun et smalt nederlag til tyske Stuttgart i Europa League.
Og Utaka tror, at OB er på vej mod bedre tider - med den midlertidige træner Uffe Pedersen som styrmand.
- Der er sket et par taktiske ændringer over den seneste periode, og Uffe vil gerne have spillet bygget op helt nede fra forsvarerne og ikke spille bolden helt ligeså hurtigt fremad med lange bolde. Og så er humøret og stemningen på vej tilbage, og vi er sultne efter at arbejde hårdt, og vi mærker, at det hele er på vej i den rigtige retning, forklarer Utaka til klubbens hjemmeside.