Akutskole, letbane og ‘safe house’: Her er 16 centrale nedslagspunkter i Odenses mega-budget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Få overblikket over hvordan pengene fordeles det kommende år.
Sent torsdag aften stod det klart, at 23 ud af byrådets 29 medlemmer står bag budgetforliget for 2025 i Odense Kommune. Kun Venstre og Liberal Alliance står udenfor.
I budgettet er der sat 100 millioner kroner ekstra af til folkeskolen, 35 millioner kroner ekstra til faste teams i ældreplejen samt penge til letbanens etape 2. Også Konservative står bag aftalen, selvom de for blot to uger siden sagde nej til letbanens etape 2, da TV 2 Fyn spurgte alle partierne om deres holdning til letbaneudvidelsen.
Trods kæmpe prisstigning: Massivt flertal for letbanens etape 2
Der tegner sig et overvejende flertal for letbanens etape 2 i Odense. Det viser en rundringning, som TV 2 Fyn har lavet.
Onsdag kom det frem, at udvidelsen af Odense Letbane bliver 292 millioner kroner dyrere end først antaget. Det svarer sig til en meromkostning på 15 millioner kroner om året for Odenses skatteborgere - fra 45 millioner kroner til 60 millioner kroner om året.
Efter prisstigningen beløber den totale anlægspris sig til 1,777 milliarder kroner for etape 2, der skal gå fra Seden gennem Vollsmose og til Sukkerkogeriet. Det stod klart, da Økonomiudvalget onsdag blev præsenteret for nye beregninger for etablering af letbanens etape 2. For at realisere projektet skal der anlægges 4,9 kilometer nye skinner, købes otte nye tog og etableres ti nye stationer.
Politikere fra nær og fjern var da også ude at tilkendegive deres holdninger til projektet, men midt i al virakken var det ikke let at holde styr på, hvem der egentlig mener hvad.
TV 2 Fyn har nu talt med samtlige otte partier i Odense Byråd, og såfremt partierne stemmer ens internt i partierne, tegner der sig et klart flertal på 17-12 i byrådet for letbanens etape 2. Det sker, efter Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har meldt ud, at han er for udvidelsen - hvis altså et flertal i byrådet kan blive enige om økonomien.
Peter Rahbæk Juel har ellers flere gange nægtet at melde klart ud, hvorvidt han var for eller imod etape 2.
DET MENER PARTIERNE OM LETBANEUDVIDELSEN
Enhedslisten: - Kommer helt an på ...
- Vi er for udvidelsen af letbanen, men vi har nogle forbehold, når det kommer til linjeføringen, siger Reza Javid til TV 2 Fyn og uddyber:
- Enten bliver projektet rullet tilbage til den oprindelige linjeføring, hvor bygninger ikke skal nedrives, eller også skal beboerdemokratiet i Egeparken godkende den nye linjeføring. Hvis den ikke gør det, har vi en ny situation, vi skal tage stilling til.
- Vi mener, at letbanens etape 2 vil hjælpe til udviklingen af Vollsmose og Seden. Derudover vil mange bruge letbanen i stedet for bilen, hvilket gavner miljøet, siger Reza Javid.
Socialistisk Folkeparti: - Afgørende for os, at ...
- I SF er vi for letbanens etape to, hvilket vi har sagt klart og tydeligt. Vi mener, at udvidelsen er en markant styrkelse af den kollektive trafik, det grønne valg, og så er letbanen et reelt alternativ til bilen. Vi er slet ikke i tvivl. Letbanen skaber byudvikling, og vi har et langt mere fantastisk Odense med en letbane, siger Brian Dybro til TV 2 Fyn.
- Det er dog afgørende for os, at pengene til folkeskolen og ældreområdet bliver skaffet inden (135 millioner kroner, red.). Dem kan vi, og dem skal vi skaffe! Det er både og: Vi kan godt både styrke vores velfærd og den grønne omstilling, siger Brian Dybro.
Socialdemokratiet: - Der er én betingelse
- Der er grønt lys. Det, der står tilbage for mig, det er at sikre, at vi kan finde pengene (15 millioner kroner om året, red.), og at vi kan gøre det på en måde, hvor vi først har styrket folkeskolerne og ældreområdet (135 millioner kroner, red.), siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
- Vi bliver nødt til at investere i den kollektive transport, hvis vi vil have den som en stærk del af vores by, siger han og uddyber:
- Vi kan se, at der er over en halv million påstigere hver uge i letbanen. De er enormt glade for den, og de anbefaler faktisk i høj grad at bruge letbanen til andre. Omkring 20 til 25 procent lader bilen stå for at tage letbanen. Så det har virkelig positive effekter for byen, og hvis man ikke har modet til at investere, så får du ikke de positive effekter, og du får heller ikke den byudvikling, der følger med.
Moderaterne: - Vi har tre krav
- I Moderaterne stemmer vi for udvidelsen, men vi har nogle betingelser, som indbefatter den offentlige transport til havnen, den såkaldte "London-model" og en kultur- og dannelsespakke. Vi stemmer ikke bare for i blinde, siger Andreas Møller og uddyber kravene:
- Der skal indsættes flere busser eller anden offentlig transport, som kører til havnen. Bydele som eksempelvis Bolbro skal i højere grad forbindes med bymidten, og så skal der føres midler tilbage til kulturinstitutioner - og især dem, der har med unge at gøre. Vi skal se nogle indikatorer på, at det kommer til at ske på den lange bane, hvis vi skal stemme for en udvidelse.
Radikale Venstre: - Vil stemme for på stedet
- Vi går ind for letbanens etape 2, og det har vi gjort hele tiden. Vi vil stemme for på stedet, og vi har grundlag nok til at træffe vores beslutning. Tiden er gået, og derfor er det blevet dyrere at anlægge, det giver sig selv, for renten og priserne på byggematerialer er steget, siger Susanne Crawley til TV 2 Fyn og uddyber:
- De 292 millioner ekstra til anlæggelse skal vi finde. Jeg synes, det er rigtig glædeligt, at socialdemokraterne ser ud til at melde ud, at de også er klar.
- Vi har en Vollsmose-plan i gang, som efter min mening afhænger fuldstændig af, om der kommer en udvidelse. Jeg forventer, at der står mange investorer klar i det øjeblik, Odense Byråd melder ud, at der kommer en etape 2, men de tøver lige nu, siger Susanne Crawley.
Venstre: - Vi kan nå at stoppe det
- Jeg er 100 procent imod. For Venstre er det meget vigtigt, at vi prioriterer børn, unge og ældrepleje, og vi mener ikke, det er på tide, at vi skal bruge 1,7 milliarder kroner på letbanens etape 2, når vi kan se, hvordan skoler, børnehaver og vuggestuer ser ud, siger Christoffer Lilleholt til TV 2 Fyn.
- Jeg er ikke i tvivl om, at beboerne i Vollsmose vil blive glade for el-busser i stedet. Vi kan sagtens være med på at lave bedre busforbindelser derude og måske også ekstra stationer, siger han.
- Hvis et flertal beslutter at gå videre med etape 2, så kan vi nå at stoppe den inden næste kommunalvalg, da det alene vil være et spørgsmål om opsparing og en VVM-redegørelse, vi vil have nået til den tid, siger Christoffer Lilleholt.
Det Konservative Folkeparti: - Som en bil, man ikke har råd til
- Jeg er imod. Da vi fik præsenteret økonomien for etape 2, var det som at kigge i en brochure på en bil, man ikke har råd til, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
- Jeg bruger selv letbanen. Det er nemt, og den fungerer rigtig fint, men jeg vil virkelig være sikker på det fundament, man vil lave en etape 2 på. Det er Odenses økonomi i al evighed, det afhænger af, og jeg er bekymret for passagergrundlaget og driftsøkonomien, siger han og uddyber:
- Hvis der mangler penge hvert eneste år til at dække et hul i letbanens drift, så laver vi noget rigtig skidt i årene frem. Det er et dilemma at være i, fordi jeg synes, letbanen fungerer rigtig godt. Men jeg er rigtig forsigtig i det her og siger derfor nej til letbanens etape 2, fordi jeg har svært ved at se, at den har gang på jord. Har vi råd til det? Det synes jeg ikke, vi har.
Liberal Alliance: - Odense egner sig ikke til letbane
- Jeg vil stemme imod. De beregninger, vi fik i går, bekræfter mine antagelser indtil nu. Det vil være uansvarligt at gå videre med etape 2 med den pris. En ting er de næsten 300 millioner kroner ekstra og den samlede anlægspris på 1,7 milliarder kroner, siger Araz Khan.
- Noget andet er den daglige driftsomkostning. Den måde, driften kører på i etape 1, viser med al tydelighed, at trods gode intentioner så er den transportform ikke den rette for Odense. De byer, vi sammenligner os med, som har en letbane, har en meget højere byfortætning end Odense, siger Araz Khan og uddyber:
- Odense ligger under 50 procent af, hvad de andre byer har. Der bor simpelthen færre mennesker per kvadratkilometer i Odense, så når du etablerer en letbane, der er så dyr, som den er, så er det økonomiske grundlag mere udfordret.
Odenses samlede budget er på 14 milliarder kroner.
I listen herunder har vi samlet i alt 16 nedslagspunkter i aftalen, så du kan blive klogere på, hvordan Odense Kommune bruger pengene næste år.
16 nedslagspunkter
Mere velfærdsteknologi
Forligspartierne vil bruge flere penge på velfærdsteknologiske løsninger såsom skærmbesøg og medicinhåndtering til de borgere, der frivilligt måtte ønske det. Der afsættes en pulje på fire mio. kr. årligt i 2025-2026.
Nyt børnehjem i Odense SV
Forligspartierne ønsker at skabe "morgendagens forebyggende sociale tilbud i et hjem, som huser udviklingen af fremtidens indsatser for de mest udsatte familier og børn".
Børnehus Syd i Odense SV flytter i nye rammer, og det giver muligheden for at tænke den bygning, der tidligere husede dette, sammen med rammerne på Løkkehus.
Der afsættes 23,1 mio. kr. i 2025-2027 til nyt børnehjem.
Bedre rammer på Tornbjerggård
Der afsættes otte mio. kr. i 2025-2026 til forbedring af de fysiske rammer på Tornbjerggård, der er et socialpsykiatrisk botilbud for personer med en sindslidelse. De nuværende rammer beskrives som "slidt" og "utidssvarende" og med støjgener. En modernisering forventes at forøge beboernes livskvalitet og skabe bedre forhold for medarbejderne.
Yderligere 130 mio. kr. til modernisering af skoler og dagtilbud
Velfærdens Fundament, en forbedring af de fysiske rammer på skoler samt dagtilbud og børnehuse, blev igangsat i 2020. Forligspartierne afsætter som planlagt yderligere finansiering på 130,5 mio. kr. til Velfærdens Fundament ud af de samlede 1,8 mia. kr., der skal findes frem mod 2030.
Borgerrådgiver gøres permanent
I 2021 besluttede byrådet at etablere en treårig forsøgsordning med en borgerrådgiver i Odense Kommune, der skal styrke dialogen mellem borgere og kommunen og sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling. Denne ordning gøres permanent og der afsættes 900.000 kroner årligt fra 2025 og frem.
120 unge i solstrålejobs
Kommunen har gode erfaringer med at tilbyde fritidsjob til unge, blandt andet de "solstråler", der er ansat på kommunens plejehjem. Derfor afsættes der to mio. kr. om året i 2025-2027 til at få flere unge i fritidsjobs i kommunen. Det svarer til, at cirka 120 unge kan ansættes i fritidsjob.
Handicapfestival 2025
Der afsættes 750.000 kroner til at afholde en handicapfestival i 2025 i sammenhæng med at Odense skal være vært for Handicap Melodi Grand Prix (HMGP). Festivalen skal i dagene omkring HMGP invitere alle odenseanere med handicap til en byfest med fokus på god musik, socialt samvær og glade gæster.
Velstandsfond
Forligskredsen vil etablere en såkaldt Velstandsfond der skal styrke de strukturelle erhvervsvilkår. Midlerne i fonden målrettes i første omgang de store udvidelser i Tietgenbyen og planlægning af erhvervsareal vest for Odense. Her understreger forligspartierne princippet om, at staten skal finansiere anlæg af statens veje, herunder den "nødvendige rampe" til det kommende erhvervsområde, er gældende.
Kommunen skal arbejde for en rampe til erhvervsområdet i forbindelse med den kommende udvidelse af den fynske motorvej fra to til tre spor. Der skal derfor udarbejdes modeller for linjeføring til den kommende rampe.
Der afsættes 50 mio. kr. til Velstandsfonden.
Udvikling af "det gamle OUH"
Forligspartierne ønsker at være offensive og medskabende i udviklingen af området for det nuværende OUH, der beskrives som "ét af de absolut vigtigste byudviklingsprojekter i Odense". Når OUH flytter til det nye supersygehus, skal det nuværende område udvikles til et urbant, grønt og levende byområde.
Forligspartierne ønsker, at kommunen afsøger muligheden for at kommunen kan opnå et fælles ejerskab over området.
Stadsarkitekt
Der afsættes 500.000 kroner årligt i 2025 og 2026 til en ny funktion som stadsarkitekt i Odense Kommune. Denne skal sætte en klar retning for kvaliteten i byudviklingen og at kommunen skal stille krav om, at hvert eneste byggeri og anlæg i Odense skal gøre byen bedre.
Styrkelse af busdriften
Forligspartierne ønsker at investere i flere højfrekvente ruter, da erfaringen er, at højere frekvens skaber grundlag for flere passagerer i busserne. Der afsættes fire mio. kr. årligt fra 2025 og frem til styrkelse af busdriften i den sydlige del af kommunen, helt specifikt rute 55-56 fra Bellinge til Odense Banegård Center.
Etape 2
Forligspartierne er enige om at etablere letbanens etape 2.
Det nuværende budget til letbanens etape 2 hæves med fem mio. kr. i 2026 og 2027 og 15 mio. kr. årligt fra 2028 og frem. Forligspartierne ønsker, at der rettes henvendelse til regeringen for at afsøge, om der kan findes veje til, at statens bidrag til projektet øges.
Forligspartierne er parate til at investere i yderligere kvalitet i letbanen. Ved at anlægge etape 2, skabes mulighed for, at Odense kan gå fra 1 til 3 letbanelinjer – fra Tarup til Hjallese, fra Seden til Vesterbro/Sukkerkogeriet og fra Seden til Hjallese. Derfor ønsker forligspartierne, at der udarbejdes en faglig belysning af, hvad en udbygning af linjeføringen kræver teknisk og økonomisk, så der kan køres direkte fra Seden til Hjallese.
Store events på Dyrskuepladsen
Forligspartierne afsætter 7,3 mio. kr. til at etablere bedre adgangsvej til tung trafik på Dyrskuepladsen. Dette skal skabe en permanent adgang ind til Dyrskuepladsen fra Kløvermosevej, så boligområdet syd for Dyrskuepladsen skånes for den tunge trafik.
Sidste års budgetforlig prioriterede en udvidelse af pladsen, og med en kapacitet på op til 70.000 er Dyrskuepladsen blandt de største koncertpladser i Danmark.
Safe house
Forligspartierne vil gerne gøre noget ved trygheden i nattelivet. En bred gruppe af Odenses ungdomspartier har efterspurgt en "safe house model" med erfaringerne in mente fra et tilsvarende tilbud i Aalborg.
En model for et safe hose skal afsøges som en mulighed i Odense, og forligspartierne afsætter 500.000 kroner årligt i en testperiode fra 2025 til 2027.
100 mio. kr. til løft af folkeskolen og akutskole
Forligspartierne vil løfte kvaliteten i folkeskolen med 100 mio. kr. årligt. Det skal lægge sig ovenpå de årlige 125 mio. kr., der siden 2017 er tilført Odenses folkeskoler med den såkaldte "Velfærdsprocent", hvor skatten blev forhøjet med et procentpoint.
Forligspartierne er desuden enige om, at der skal etableres et nyt akut skoletilbud, der allerede skal træde i kraft i starten af 2025. Det skal målrettes håndtering af elever med grov grænseoverskridende adfærd. Tilbuddet skal have et pædagogisk sigte med ambition om at eleven kan vende tilbage til egen klasse og hvis ikke det kan lykkes, skal der findes et alternativt skoletilbud.
Faste teams i ældreplejen
Der afsættes penge til faste teams i ældreplejen. 10 mio. kr. i 2025, 22 mio. kr. i 2026, 33 mio. kr. i 2027 og 35 mio. kr. i 2028 og frem.
Forligspartierne ønsker en fuld implementering af faste tværfaglige teams i Odense Kommunes udkørende grupper.
